19. juni 2019
Hanne Clausen vil ikke undvære sin torsdags-spiseven, og det kommer hun heller ikke til, for han vil blive ved med at komme.
gallery icon

Se billedserie

Hanne Clausen vil ikke undvære sin torsdags-spiseven, og det kommer hun heller ikke til, for han vil blive ved med at komme.
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ordning i fare for at stoppe - men Hanne beholder sin spiseven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ordning i fare for at stoppe - men Hanne beholder sin spiseven
Slagelse - 04. januar 2019 kl. 07:00
Af Per Vagnsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Meget tyder på, at det snart er slut med, at ældre mennesker, der får mad fra kommunen, også kan få besøg af en at spise maden sammen med.

arrow Læs også: Det er slut med spisevennerne

I hele 2018 har der blot været ni spisevenne-par. Lige nu er der ét par tilbage, og til det kommende møde i byrådets forebyggelses- og seniorudvalg lægger kommunens administration op til at stoppe ordningen.

I en rapport, der evaluerer ordningen, hedder det blandt andet, at det har været svært at fastholde de spisevenne-par, der er dannet, og at det er tidskrævende at få dannet par, der matcher.

80-årige Hanne Clausen, der bor i en af Alliancehavens ældreboliger, har i et lille års tid en gang om ugen fået besøg af 64-årige Nicolai Tønner ved spisetid.

- Han kommer hver torsdag, og jeg er meget glad for det. Han er her en times tid, hvor vi spiser sammen. Så fortæller jeg ham lidt, og så fortæller han lidt. Han fortæller mig, hvad han går og laver, for jeg kan godt lide at høre, hvad der sker ude i byen, siger Hanne Clausen til Sjællandske.

- Jeg regnede med, at det var noget, der blev ved med at være, tilføjer hun.

Hendes spiseven lægger vægt på, at ordningen er mindst lige så god for ham som for Hanne.

- Jeg ved ikke, hvorfor folk dropper ud, for jeg kender ikke nogen af de andre. Det er ærgerligt, hvis folk ikke passer sammen, men Hanne og jeg kendte også hinanden i forvejen, fordi jeg kører rickshaw-ture med hende, fortæller Nicolai Tønner.

Uanset hvad kommunen beslutter, skal Hanne dog ikke være nervøs:

- Hvis ordningen stopper, fortsætter vi bare på en anden måde, for vi er blevet rigtig gode venner, siger Nicolai.

Det anslås, at der er brugt 100 kommunale arbejdstimer på projektet, og når det viser sig, at parrene alligevel ikke passer rigtig sammen, kan det ifølge evalueringen både være den, der får besøg, og spisevennen, der siger fra.

Et andet element er maden til spisevennerne. Sidste år blev denne udgift på 12.000 kroner betalt af et overskud i kommunens sundhedstilbud, og det kan ikke lade sig gøre i år.

Samtidig er det trods flere forsøg ikke lykkedes at få en eller flere foreninger til at stå for ordningen i stedet for kommunen, som hidtil har leveret ordningens tovholder.

arrow Spisevenner snakker sig mætte
16. marts 2018 kl. 06:58 Opdateret: kl. 17:33
arrow Spisevenner giver appetit på livet: Frivillige søges
25. oktober 2017 kl. 06:30 Opdateret: kl. 15:57

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk