24. oktober 2021
Bernhard Griese har om nogen siddet ved bordenden i Harboes Bryggeri A/S gennem de seneste mange årtier. Tirsdag den 28. september fylder han 80 år. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Bernhard Griese har om nogen siddet ved bordenden i Harboes Bryggeri A/S gennem de seneste mange årtier. Tirsdag den 28. september fylder han 80 år. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen +45 20471567
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Portræt: Ordentlighed har førsteprioritet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Portræt: Ordentlighed har førsteprioritet

Tirsdag den 28. september fylder Bernhard Griese 80 år. Omend født og opvokset i Lanthen an der Ems i Tyskland, så har Skælskør været hans base i over fem årtier. I lige så lang tid har Harboes Bryggeri A/S været en del af hans arbejds-dna. En omstændighed, der har budt på både op- og nedture.

Slagelse - 25. september 2021 kl. 09:33
Af Solveig Hansen

Intet pegede i efteråret 1941 i retning af at nyfødte Bernhard Griese skulle få en afgørende betydning for et mindre dansk bryggeri stiftet i Skælskør i 1883 af brødrene Jørgen og Adolph Harboe, men det skulle han.

arrow Læs også: Ølkongen holder stædigt ved

På tirsdag den 28. september fylder Bernhard Griese 80 år, og de seneste fem årtier har han nærmest været synonym med bryggeriet, som blev hans skæbne, da han en lørdag aften i 1968 tog til bal i Skælskør Lystskov, hvor han bød Kirsten Harboe op til dans.

Inden da havde Bernhard Griese rejst verdenshavene tynde som elektriker og uddannet sig elektroingeniør i Tyskland.

Og det var som sådan, at han i tre måneder lejede sig ind i et sommerhus på Kobæk Strand for at arbejde på raffinaderiet på Stigsnæs. Herfra gik turen videre til Jamaica, hvor han blev ansat som projektleder på et aluminiumsværk. Kirsten Harboe kiggede også forbi østaten i det Caribiske Hav, inden turen i sidste instans igen gik til Skælskør.

Venlig Tornerose-by

- Jeg var så imponeret over den venlighed, jeg mødte alle steder, og mit første indtryk af Skælskør var fantastisk. Byen var som en Tornerose-by, et paradis, siger Bernhard Griese, der ingen intentioner havde om at arbejde på Harboes Bryggeri.

- Det var ikke særlig spændende for mig, der var mest interesseret i måle- og styringsteknik. Langt det meste foregik jo manuelt på bryggeriet dengang, fortæller Bernhard Griese, der har taget plads ved det kæmpe mødebord et par pladser nede af bordet og i dagens anledning overladt bordenden til undertegnede.

I stedet tog han arbejde i virksomheden Hans Lüth A/S i Fuglebjerg, hvor han mødte fotografen Peter Glunz. Et møde der let kunne have endt med, at Bernhard Grieses eneste forhold til Harboes Bryggeri forblev Kirsten Harboe, som han blev gift med den 17. september i 1971.

- Peter Glunz og jeg planlagde at starte vores egen virksomhed med fremkaldermaskiner, men Kirsten syntes, at jeg havde rejst nok på det tidspunkt, siger Bernhard Griese. I stedet gik Peter Glunz i partnerskab med Bjarne Jensen og virksomheden Glunz & Jensen blev en realitet.

Fra tekniker til direktør

- Det kunne have været mig, men i stedet blev jeg ansat som tekniker på bryggeriet i forbindelse med installationen af en ny tappelinje, siger Bernhard Griese.

Siden har bryggeriet fyldt det meste af Bernhard Grieses liv i alle døgnets vågne timer, og i løbet af få år avancerede han til først teknisk direktør, så til direktør og i dag er han bestyrelsesformand, og bryggeriet har samtidig vokset sig større og større - både fysisk, i antal medarbejdere, geografisk og i markedsandele.

- Tidligere så fyldte Harboe 24 timer i døgnet, nu er det kun 20, smiler Bernhard Griese.

Helt på dupperne

- Jeg er helbredsmæssigt på dupperne, min fysisk er i orden, og jeg træner min hjerne ved at følge med i de mange forskellige aktiviteter på bryggeriet, og jeg hjælper og rådgiver der, hvor jeg kan, fortæller Bernhard Griese.

Om få dage fylder han 80, men tilsyneladende er han kun »lagret« på samme vis som en god øl.

- Jeg er en glad mand i dag, og jeg er stolt af, hvad jeg har skabt, og mit mål er at aflevere denne her virksomhed i super stand til sjette generation af Harboe-familien, siger Bernhard Griese, der aldrig et øjeblik har overvejet at rykke bryggeriet væk fra Skælskør.

For selv om bryggeriet i de store linjer har været og er en succes, så har der undervejs også været udfordringer og kampe at kæmpe.

Knubs undervejs

- Jeg er en risikovillig person, og nogle gange har man succes og andre gange har man ikke. Det er da ikke altid gået som forventet, men sådan er det jo. Men det har altid været vigtigt for mig at være ordentlig, og at sikre mig at mine medarbejdere har det godt, siger Bernhard Griese.

Af højdepunkter i sin karriere nævner han uden tøven sine tre døtre, Vibeke, Karina og Pernille.

Men dernæst kommer byggeriet af Darguner Brauerei i Dargun i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, der stod færdigt i 1991.

En god historie

- Det er en rigtig god historie, og det udviklede os positivt og var samtidig med til at skabe både mange arbejdspladser og muligheder for mange mennesker, siger Bernhard Griese

Men Bernhard Griese har ikke kun haft travlt indadtil i Harboes Bryggeri. Også udadtil har han involveret sig og forsøgt at gøre en forskel.

- Jeg sad i byrådet i otte år, og forhåbentlig har jeg bidraget lidt, men det må andre selvfølgelig afgøre, men jeg har altid haft og har stadig et godt forhold til både borgmester og politikere, siger Bernhard Griese.

Sejlads og golf

Men selv om Harboes Bryggeri har fyldt det meste i de seneste fem årtier, så har der også været plads til andet.

- Min svigerfar, Gunner Harboe, var en fantastisk kapsejler, og han sejlede rigtig meget, fortæller Bernhard Griese, der hurtigt lærte ham kunsten efter. En hobby der blandt andet har ført til tætte bånd til det danske kongehus, og særligt til Prins Henrik, som i mange år var en »god legekammerat« på åbent hav.

- Det er friheden og kammeratskabet ombord, der er det gode ved at sejle, siger Bernhard Griese, der i dag ofte i stedet bliver på land for at spille golf.

- Jeg har altid sagt, at golf er for gamle mennesker, og jeg begyndte først selv, da jeg var 72 år. Det var Kirsten, der lokkede mig med, og nu er en dejlig ting, som vi har sammen, fortæller Bernhard Griese, der også holder sig i gang ved at træne hjemme i stuen.

Men ellers er familien - både den danske og den tyske - det vigtigste for Bernhard Griese, og både guldbrylluppet med Kirsten for nylig og den forestående runde dag blev og bliver fejret i selskab med familien.

Og Harboes Bryggeri kommer ifølge Bernhard Griese også til at være en del af Skælskør i fremtiden.

- Jeg vil gøre alt for, at Harboes Bryggeri fortsætter. Jeg har blot været denne generations repræsentant, lyder det beskedent fra Bernhard Griese.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk