20. oktober 2019
Det går ud over trivsel og arbejdsglæde, når budgetter strammes til. Plejecentre, der oplever opsigelser og lignende, skal kompenseres, mener politikere.
Det går ud over trivsel og arbejdsglæde, når budgetter strammes til. Plejecentre, der oplever opsigelser og lignende, skal kompenseres, mener politikere.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opsigelser gør ondt på økonomi og arbejdsglæde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opsigelser gør ondt på økonomi og arbejdsglæde
Slagelse - 09. oktober 2019 kl. 10:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere plejecentre i Slagelse Kommune overskrider budgetterne og må som konsekvens lade deres øvrige ansatte i stikken. Sidstnævnte skal nemlig løbe endnu hurtigere, end de gør i forvejen, fordi ledige stillinger ikke genbesættes, og vagtplaner strammes til.

Det er virkeligheden på plejecentret i Smedegade i Slagelse, hvor man med en vedtaget handleplan fra juni skal forsøge at råde bod på et minus på 1,3 millioner kroner. Det samme er tilfældet på Plejecenter Lützensvej i Korsør, hvor merforbruget i forsommeren lød på 824.501 kroner i forhold til sidste års budget. Beløb, der er overført til i år.

Det skriver Sjællandske.

Ifølge Enhedslistens Thomas Clausen såvel som ledelsen på de to plejecentre skyldes det dog ikke, at man er dårlig til at planlægge og strukturere, så budgetter holder, men at sygefravær samt opsigelser - og i høj grad de forpligtelser, der følger med - øger presset. Det være sig eksempelvis feriepenge, som skal med den ansatte videre i karrieren. De tages dog fra plejecentrets budgetter i dag, hvilket får konsekvenser.

- Vi er nødt til at finde på et nyt system. Det kan ikke passe, at udgifter i forbindelse med afskedigelse af medarbejdere skal gå ud over de folk, der leverer servicen til borgerne, mener Thomas Clausen.

Som en del af handleplanen på Plejecenter Smedegade lyder det, at man ikke genbesætter en ledig stilling. Den rolle dækkes af det eksisterende personale, som derfor får noget mere at se til. Samme billede ses i Korsør, hvor en håndfuld stillinger ikke er blevet genbesat.

- Men det er ikke rimeligt. Vi må finde et system, der sikrer, at plejecentrenes budgetter ikke belastes af noget, som de og deres øvrige personale ikke har noget at gøre med, mener også borgmester John Dyrby Paulsen (S), der vil tage paradokset med i den nu igangværende budgetproces.

- Det er uforudsete udgifter, som er svære at budgettere med, tilføjer han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk