17. november 2018
36-årige tidligere leder af Basen i Kvarterhuset på Motalavej Khalil Hussein er tæt på at få godkendt sit gule hus på Revvej til opholdssted for seks udsatte unge mellem 16 og 23 år. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

36-årige tidligere leder af Basen i Kvarterhuset på Motalavej Khalil Hussein er tæt på at få godkendt sit gule hus på Revvej til opholdssted for seks udsatte unge mellem 16 og 23 år. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opholdssted for udsatte unge midt i Korsør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opholdssted for udsatte unge midt i Korsør
Opdateret 14. september 2018 kl. 08:31
Slagelse - 14. september 2018 kl. 06:45
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Khalil Hussein er tæt på at få godkendt opholdssted for seks udsatte unge mellem 16 og 23 år i hans hus Revvej 53, hvor målet er at sluse dem ud til egen bolig. Syv skal ansættes.

En længere proces frem mod godkendelse som opholdssted for seks udsatte unge mellem 16 og 23 år i det 210 kvadratmeter store gule hus Revvej 53 er i følge Khalil Hussein stifter og indehaver af Mina Group ApS tæt på at være afsluttet. Mina betyder havn på arabisk. Det nye opholdssted i Korsør skal være en slags havn for de udsatte unge, der på Revvej skal lære at stå på egne ben med det mål at kunne flytte i egen bolig efter mange års anbringelse fra de har været helt små.

Ifølge Mina Groups hjemmeside er målgruppen unge, der kan have følgende udfordringer: Opmærksomhedsforstyrrede, omsorgssvigtede, tidligt følelsesmæssigt skadede, tilknytningsforstyrrede, empatiforstyrrede, stærkt udadreagerende, normløse og grænsesøgende, destruktive/selvdestruktive, lettere voldskriminelle og berigelseskriminelle.

- Jeg venter godkendelsen meget snart fra Socialtilsyn Øst, siger Khalil Hussein til Sjællandske. Han lægger ikke skjul på, at det har været et omfattende arbejde at nå frem til at blive godkendt som opholdssted i huset på Revvej, som han ejer.

Det bekræfter tilsynschef ved Socialtilsyn Øst Henriette Lindberg.

- Generelt oplyser vi, at godkendelse tager 24 uger, men så skal alle dokumenter og dokumentationer også være på plads fra start af. Modsat kan der gå mere end 24 uger. Med en godkendelse følger en tilsynsrapport med beskrivelser af det aftalte. Heri kan også være visse vilkår, der skal opfyldes inden en bestemt dato. For eksempel et ekstra badeværelse, siger Henriette Lindberg til Sjællandske. Hun tilføjer, at der til brug for godkendelsen også skal fremsendes en ibrugtagningstilladelse fra kommunen i forhold til, at der ikke er en lokalplan, der forbyder opholdssteder det pågældende sted. Socialtilsyn Øst besøger også stedet, hvor der ansøges om at indrette opholdssted. Efter tilladelsen fortsætter Socialtilsyn Øst med tilsyn, hvor de mindst en gang om året skal forbi opholdsstedet for kontrol.

Khalil Hussein regner med syv fuldtidsstillinger til at drive opholdsstedet med. Der vil være personale til stede i alle døgnets timer.

Han ser den centrale placering i Korsør som en fordel for de unge sammenlignet med de opholdssteder, der er placeret »langt ude på landet«, hvad mange er.

- Beliggenheden centralt i Korsør giver vores unge mulighed for i nærmiljøet at blive selvstændige omkring transport, indkøb og socialisering i de fællesskaber, de unge i øvrigt færdes i - for eksempel idrætsklubber, siger Khalil Hussein.

Socialtilsyn Øst kan ikke kræve, at et opholdssted ansætter bestemte fagpersoner som for eksempel uddannede socialpædagoger.

- Men vi skal sikre, at det personale, der er på opholdsstederne, også er i stand til at klare opgaverne på en forsvarlig måde, siger Henriette Lindberg.

Afdelingsleder ved kommunens center for teknik og miljø Jens Bendix oplyser, at der er ok fra kommunen til opholdsstedet på Revvej.

- Vi modtog i december 2017 en forespørgsel fra Mina Group ApS om indretning af et bosted for fem-seks unge mennesker på Revvej 53 med pædagogisk personale tilknyttet døgnet rundt. Vi svarede den 4. januar, at såfremt anvendelsen fremstår og svarer til almindelig beboelse i et enfamiliehus, forudsætter etablering af bostedet ikke yderligere tilladelse fra kommunen, siger Jens Bendix til Sjællandske.

Når det nye opholdssted i Korsør er godkendt, vil priserne for ophold fremgår af www.tilbudsportalen.dk, hvor det er lovpligtigt for alle opholdssteder at være.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk