26. september 2021
Beskæftigelses- og integrationsudvalget har modtaget et opråb fra Morten Larsen, der netop har været i nyttejob i Slagelse Kommune. Nu skal arbejdsforholdene undersøges nærmere. Foto: Helge Wedel
Beskæftigelses- og integrationsudvalget har modtaget et opråb fra Morten Larsen, der netop har været i nyttejob i Slagelse Kommune. Nu skal arbejdsforholdene undersøges nærmere. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyttejobberes arbejdsforhold skal undersøges efter opråb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyttejobberes arbejdsforhold skal undersøges efter opråb
Opdateret 11. december 2017 kl. 07:38
Slagelse - 11. december 2017 kl. 05:56
Af Mette Kjær Nielsen

I sidste uge modtog medlemmerne af det siddende beskæftigelses- og integrationsudvalget i Slagelse Kommune et åbent brev fra Morten Larsen fra Korsør. Han er kontanthjælpsmodtager og har i hele november været i et såkaldt nyttejob i Slagelse Kommune, hvor han og de andre nyttejobbere blandt andet skulle rense et stendige for græs ved Halsskov Overdrev.

Det skriver Sjællandske.

I sit brev til kommunen anfægter Morten Larsen de arbejdsforhold, som nyttejobberne møder ind til. Der er for eksempel ikke adgang til toiletter eller læskure ude på opgaverne, og han skriver, at situationen nærmer sig social dumping.

- Jeg har skrevet det her brev, fordi jeg godt kunne tænke mig, at nyttejobbere blev respekteret som arbejdere, siger Morten Larsen.

Udvalgsmedlemmerne modtog det åbne brev i starten af sidste uge og skulle holde det sidste udvalgsmøde i det siddende beskæftigelses- og integrationsudvalg allerede dagen efter. Derfor kontaktede udvalgsformand Helle Jacobsen (V) forvaltningen med det samme og bad dem give en orientering dagen efter.

Den fik udvalget, og det har ledt til en større undersøgelse af arbejdsforholdene for nyttejobberne.

- Vi (beskæftigelses- og integrationsudvalget, red.) har bedt forvaltningen undersøge sagen nærmere, når det nye udvalg mødes første gang. Det her vil vi gerne følge, for selvfølgelig skal arbejdsmiljøet og forholdene være i orden for nyttejobberne, siger Helle Jacobsen (V).

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk