20. august 2018
Varmeværkets 44 meter høje skorsten knejser nu om kap med Storebæltsbroens pyloner i baggrunden. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Varmeværkets 44 meter høje skorsten knejser nu om kap med Storebæltsbroens pyloner i baggrunden. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt varmeværk kommer til syne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt varmeværk kommer til syne
Slagelse - 16. maj 2018 kl. 09:43
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sommervejret er perfekt til disse dages mange tunge løft, som entreprenøren Østermark fra Holstebro får udført af store BMS-kraner, så SK Forsynings nye Halsskov Varmeværk på Energivej i Korsør Erhvervspark kommer til syne med en 44 meter høj hvid skorsten og store sorte kedler til vand og forbrænding af halm og flis.

- Tidsplanen følges til punkt og prikke med opsætning af skorsten og kedler i disse dage. Vi er særdeles tilfredse med entreprenøren Østermarks arbejde og store fleksibilitet, siger Carsten Lunde til Sjællandske. Han er energichef hos SK Forsyning.

Leverandøren af den 11,5 MW store halmkedel er Euro Therm. Kedlen leveres i to meget store stykker med en vægt på henholdsvis 38 tons og 42 tons.

Carsten Lunde forventer, at de to stykker er på plads ud på eftermiddagen tirsdag. Herefter kan byggeriet af varmeværket uden om fortsætte.

- Vi regner med at kunne fyre op i kedlerne første gang i slutningen af november. Herefter går der nogle måneder, hvor vores mandskab skal trimme teknikken, så halm og flis forvandles til varmt vand på den mest optimale måde, siger Carsten Lunde. Han tilføjer, at det nye varmeværk ud over at spare miljøet for store mægder CO2 også vil sikre, at SK Forsyning kan fortsætte med at levere fjernvarme til nogen af de laveste priser i Danmark. Endelig bliver det også en lille udfordring, at fjernvarmevandet i Korsør med det nye værk skal løbe den anden vej i rørene i forhold til i dag. Her venter også noget oplæring og nogle justeringer.

Varmeværkets samlede bebyggelsesareal bliver på cirka 2600 m2 omfattende brændselslager, kedelhal, servicearealer og administrationsafsnit samt transportveje.

Første spadestik blev taget den 20. februar i sol og frostvejr.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk