8. august 2020
Carpark North for fuld udblæsning i Slagelse Musikkhus tilbage i november 2018. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Carpark North for fuld udblæsning i Slagelse Musikkhus tilbage i november 2018. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt stort navn klar til koncert ved posthus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt stort navn klar til koncert ved posthus

Carpark North spiller til Atlantia Slagelse Sommerlyd 28. august.

Slagelse - 31. juli 2020 kl. 08:00
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Festivaler må vi undvære i år, men der bliver som tidligere nævnt alligevel lejlighed til at høre masser af musik på posthusets parkeringsplads 28. og 29. august.

Lørdag 29. august er det store hovednavn Jesper Binzer med band, og arrangørerne kan nu også løfte sløret for et andet stort band, der kommer fredag 28. august. Det drejer sig om Carpark North, der tilbage i 2018 begejstrede 800 mennesker ved en flot koncert i Slagelse Musikhus.

De to arrangører iværksætter Miquel Calderon og eventøkonom Jacob Vedel Hejlesen fra nonprofit organisationen Live 4200 er meget stolte over, at de har kunnet få et så stort navn til byen.

Live4200 har i øvrigt indgået hovedpartnerskabsaftale med det lokale ejendomsfirma Atlantia. Det betyder, at Slagelse Sommerlyd nu ændrer navn til Atlantia Slagelse Sommerlyd.

Flere partnere

Direktør fra Atlantia Jacob Vestergaard er glad for at kunne være med til at bidrage til kulturen i Slagelse Kommune - og specielt i disse svære tider.

- Vores ønske er jo, at Slagelse kan få en øget tilflytning, og denne musikevent kan netop være med til at underbygge mange af de positive tiltag, som er blevet taget i Slagelse gennem de senere år. Der finder helt klart en blomstrende iværksætterånd sted i Slagelse lige nu, og det falder altså rigtig godt i vores smag, siger Jacob Vestergaard.

Han siger videre, at det nye musikevent kan være med til at bidrage til en ny fortælling om Slagelse som et godt sted at bosætte sig.

- Udover det indlysende incitament fra vores side til indgåelse af partnerskabet med Live4200 så har vi også indgået denne aftale, netop fordi initiativet er godt tænkt igennem som en nonprofitorganisation og med nogle stærke værdier som frivillighed, bosætning og noget på hjertet, og så giver det også ekstra tryghed, at der står nogle rutinerede folk bagved, siger Jacob Vestergaard.

De to arrangører siger, at samarbejdet med Atlantia helt lavpraktisk har betydet, at at Slagelse Sommerlyd har kunnet blive en realitet.

De fortæller, at man desuden har indgået en partnerskabsaftale med Michael Thomsen fra Skel.dk landinspektører.

De ser frem til at kunne offentliggøre endnu flere bidragsydere i den kommende tid.

Om Carpark North

Tilbage i 2003 fik Carpark North deres gennembrud med giganthittet »Transparent and Glasslike«, der betegnes som et »ubesejret og ubetinget elektrorock-brøl.«

- CarparkNorth kommer med både mørke og skønhed, når de lægger folket ned med en vild energi og fantastiske hitparader. Carpark North har opbygget et musikalsk univers bestående af alt fra eksplosiv stadion-rock båret af glødende guitarriffs til akustiske og melodiøse ballader. Et muskuløst lydbillede, som skiller sig ud på den danske musikscene med gungrende originalitet, hedder det i en præsentation af bandet.

Trioen består af Lau Højen (guitar og vokal), Søren Balsner (vokal og bas) og Morten Thorhauge (trommer).

De samme tre elektrorock-legender, som dannede Carpark North for over 20 år siden.

Sidenhen har de vundet utallige priser, lagt landets festivaler ned og »sat ild« til Royal Arena.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk