19. januar 2021
Nej tak, lød den forventede beslutning. Venstre forsøgte at få sagen udsat. Flere ærgrer sig.
Nej tak, lød den forventede beslutning. Venstre forsøgte at få sagen udsat. Flere ærgrer sig.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt milliondyrt rådhus droppet: Flere ærgrer sig over ikke »at gå til biddet«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt milliondyrt rådhus droppet: Flere ærgrer sig over ikke »at gå til biddet«

Enighed om mangt og meget, når talen falder på oplæg til nyt rådhus. Et flertal ønskede ikke at udsætte sag. Nybyggeri er dermed droppet.

Opdateret 24. november 2020 kl. 08:50
Slagelse - 24. november 2020 kl. 05:50
Af Carsten Lysdal

En umiddelbar afvisning lå i kortene allerede. En debat om fordele i oplæg til nyt rådhus, som Slagelse Byråds politikere egentlig syntes at kunne enes om, gav dog ikke pote.

arrow Læs også: Borgmester afviser uenighed i eget parti: »Vi står fast - men det gør Venstre åbenbart ikke«

Venstre, der siger nej til et nybyggeri, fordi en sådan beslutning kræver enighed blandt de store partier, nåede akkurat på mandagens byrådsmøde at stille forslag om, at man udsatte sagen om det videre arbejde med et nyt rådhus nord for Slagelse Station. Men det blev afvist af et snævert flertal bestående af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Derfor må særligt SF, Radikale Venstre og viceborgmester Villum Christensen (LA), som ellers gerne ser, at man fremmer arbejdet med en samling af administrationen, væbne sig med en solid omgang tålmodighed.

Det vil nemlig først blive efter et kommunalvalg, at planerne atter kan blive vakt til live, selv om argumenter og fordele står i kø.

- Det er vigtigt at huske på, at hvis vi ingenting gør, så gør vi altså også noget. Det koster rigtig meget hver eneste dag, så lad os nu gå til biddet. Vi kigger på nogle utidssvarende kontorbygninger, hvor vi bruger millioner af kroner på vedligehold. Vi propper penge i bygninger, hvor vi godt ved, at energiforbruget er for højt, så hvorfor ikke tænke på fordelene, lød det fra viceborgmester Villum Christensen, der mener, at der er gået valgkamp i den.

Oplæg viser gode takter

Ifølge Socialdemokratiet, der som ventet endte med at sige nej, skydes der ved siden af skiven, hvis der bygges nyt til 300 millioner kroner. Men oplægget til, hvordan man kan indrette sig, er dog værd at tage med videre.

- Planerne om et borgerhus med fleksibel anvendelse præget af åbenhed og tilgængelighed er bestemt noget, vi socialdemokrater ønsker, lyder det fra gruppeformand Sofie Janning, som godt kunne se et »kommunens hus« i Slagelse og nogle »borgernes hus« i såvel Korsør som Skælskør. Med udgangspunkt i, hvad man har i dag af bygninger.

Ifølge blandt andre SF er det dog ikke nok, når der tænkes i byudvikling.

- Det er nu, vi skal smede - det er nu, der er et marked for at skabe boliger centralt i Slagelse. Det er timet utroligt godt. Det ville gavne kommunen på lang sigt. Gøre den mere moderne og effektiv, argumenterede Jørgen Grüner (SF), som ser mange fordele.

- Hvis vi kan trække en masse kommunale arbejdspladser og biler ud af bymidten, så letter vi også trykket på det parkeringsbehov, vi har, sagde han på det virtuelle møde.

Hjemmearbejdsdage

Villum Christensen ærgrer sig over, at et nybyggeri ikke fremmes. At man skal slippe tøjlerne, er dog heller ikke vejen frem. Slet ikke i en tid, hvor coronaen spiller ind, og som i den grad har vendt måden, man arbejder på, på hovedet.

Han vil arbejde konkret videre med muligheder for flere hjemmearbejdsdage og såkaldt reduceret kontorkapacitet. Gerne med udgangspunkt i måden, der arbejdes på i dag, lød det som en tilføjelse til debatten.

Mere konkret bør relevant personale spørges, hvorvidt de kan se sig selv arbejde hjemme i op til to dage om ugen. Samtidig ønskes en drøftelse af 300 fleksible arbejdspladser.

arrow Støtter nyt rådhus - men ikke lige nu
20. november 2020 kl. 16:30 Opdateret: kl. 13:07
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk