18. oktober 2019
Hvis planen fra kultur- og fritidsudvalget går igennem skal der findes 60 millioner kroner ekstra. Samtidig er der dog udsigt til færre lukke-måneder.
Hvis planen fra kultur- og fritidsudvalget går igennem skal der findes 60 millioner kroner ekstra. Samtidig er der dog udsigt til færre lukke-måneder.
Foto: Kristian Buchmann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt dyrt svømmebassin og korte lukkeperioder: Her er svømmehals-planerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt dyrt svømmebassin og korte lukkeperioder: Her er svømmehals-planerne
Slagelse - 13. juni 2019 kl. 06:38
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bliver ikke uventet en noget dyr fornøjelse at få bygget et nyt 50 meter bassin ved Slagelse Svømmehal, samtidig med både svømmehallen i Slagelse og den i Korsør renoveres.

Således er der lagt op til, at det nye 50 meter bassin alene vil koste 92,5 millioner kroner. På det seneste møde i kultur- og fritidsudvalget valgte man at anbefale den mest optimale og driftsøkonomiske løsning, der er omkring 30 millioner kroner dyrere end den billigst mulige løsning på 60 millioner kroner.

Hertil kommer så renoveringerne af hallerne, hvor der i Slagelse er opgjort et behov på cirka 28 millioner kroner, og i Korsør på 27,5 millioner kroner.

Byrådet har samlet afsat 90 millioner kroner i perioden 2019-2023 til projektet, så der skal findes omkring 60 millioner kroner ekstra ved den kommende budgetbehandling til efteråret, hvis alle ønsker skal opfyldes.

Den plan som udvalget anbefaler omfatter det nye 50 meter bassin, der skal kunne tages i brug i slutningen af 2022.

Men hvad renoveringerne angår, anbefaler man, at kun de akutte renoveringer foretages inden den nye hal åbner.

Det betyder, at Korsør Svømmehal kun vil være lukket i to måneder her i sommer, mens Slagelse Svømmehal i første omgang kun lukkes i to måneder i 2020.

Hermed imødekommes en del af den kritik, som har lydt fra Slagelse Svømmeklub omkring de gener, som lukninger medfører for klubbens aktiviteter.

De akutte renoveringer løber i Korsør op i 18,6 millioner kroner og i Slagelse op i 12 millioner kroner.

Når den nye hal er klar, vil der efterfølgende skulle ske renoveringer i Slagelse Svømmehal i 2023 og i Korsør Svømmehal i 2024.

Ved denne løsning vil Slagelse Svømmehal være åben i hele renoveringsperioden, og brugere af Korsør Svømmehal vil kunne henvises til den nye hal i Slagelse, mens svømmehallen i Korsør renoveres.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk