5. april 2020
Efterspørgsel på nødpasning stiger. Foto: Fleur Sativa
Efterspørgsel på nødpasning stiger. Foto: Fleur Sativa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny strategi åbner institutionerne - men nødpasning er fortsat kun for udvalgte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny strategi åbner institutionerne - men nødpasning er fortsat kun for udvalgte
Slagelse - 25. marts 2020 kl. 18:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som skrevet i Sjællandske onsdag flyttes nødpasningen af børn fra seks institutioner, der indtil nu har været tale om, ud til samtlige af kommunens institutioner.

arrow Læs også: Borgmester-status: Sådan holder vi hjulene i gang

Den ændring betyder først og fremmest, at der skal op til 100 flere medarbejdere på job - op til 130 i alt - men det betyder også i praksis, at forældre kan få passet deres barn i den institution, han eller hun går i til daglig.

- Lige nu er 140 børn tilmeldt nødpasning, og det vil sige, at det er børn, som potentielt står til at møde op i nødpasning. Derfor har vi ændret strategi, så nødpasningen nu flyttes ud til alle daginstitutioner, siger borgmester John Dyrby Paulsen (S).

Den ændrede strategi sker med formålet at reducere smittespredningen og sikre, at børn, der skal nødpasses, vil blive passet i så små grupper som muligt.

- Det er vigtigt, at vi alle holder afstand, og det kan være vanskeligt i en daginstitution, hvor børn leger sammen, lyder det fra borgmesteren, der hellere vil være på forkant.

Han opfordrer dog i samme stund til, at forældre holder deres børn hjemme, hvis det er muligt.

- Vi skal bryde smittekæden, så alle, der kan blive hjemme, skal gøre det, slår han fast.

Stadig kun for en bestemt skare

Det er vigtigt at påpege, at kriterierne for nødpasning er de samme som hidtil.

Åbningen af institutionerne er ikke ensbetydende med, at alle nu kan få passet deres børn.

Nødpasningen er fortsat særligt målrettet forældre, der arbejder i beredskabet, for eksempel på sygehus, hjemmepleje, beredskabet, politi eller andre samfundsvigtige funktioner.

- Men nødpasningen gælder også andre, som har undersøgt alle andre muligheder for pasning, men hvor det ikke har været muligt at finde en anden løsning. Der skal være tale om et uomgængeligt behov for nødpasning, lyder det fra Slagelse Kommune.

Hvis man har brug for nødpasning helt eller delvist, skal man meddele det til sit barns dagtilbud/dagpleje. Det er lederen i barnets sædvanlige dagtilbud, der kan hjælpe med at koordinere nødpasning.

arrow Ny strategi for pasning af børn åbner samtlige institutioner
25. marts 2020 kl. 06:00 Opdateret: kl. 22:50
arrow Kun to mødte frem til nødpasning i børnehave
18. marts 2020 kl. 09:18 Opdateret: kl. 17:05

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk