24. september 2020
Rasmus Dreyer er ny præst på Agersø og Omø fra 1. september.      Foto: Hans-Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Rasmus Dreyer er ny præst på Agersø og Omø fra 1. september. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny præst vil tættere på folk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny præst vil tættere på folk
Slagelse - 07. august 2020 kl. 11:16
Af Per Vagnsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Omø og Agersø 1. september får sin nye præst, er det en mand, der glæder sig til at komme tættere på de mennesker, han er præst for. Han har tidligere været præst ved mægtige Roskilde Domkirke, så det bliver unægtelig noget andet at bestride stillingen på Omø og Agersø.

- Det er sådan en lille, sentimental drøm om at være tæt på folk. Roskilde er jo et af landets største sogne, hvor du er meget langt fra folk på en eller anden måde. På øerne kan man komme tæt på de folk, man er kirke sammen med. Det er små samfund, der har det hele alligevel, og det kunne jeg godt tænke mig at blive en del af, siger Rasmus Drejer og konstaterer, at han også helt konkret vil være tættere på folk ved gudstjenesterne end på domkirkens prædikestol højt hævet over menigheden.

- Det giver en anden form for nærhed, lyder det fra den nyslåede ø-præst.

Han er 34 år, stammer fra Slangerup, og har efter tiden som sognepræst i Roskilde Domsogn undervist på Diakonissestiftelsens 3K -uddannelse.

Inden han fik sin første, faste præstestilling ved Roskilde Domkirke, var han præst i Sorø og Pedersborg og oplevede her at være barselsvikar for sin kone, Lis Samuelsen, som han har en dreng på 12 og en pige på fem år sammen med. Derudover tæller familien hendes søn på 17 år.

Familien bliver boende i Sorø, men Rasmus Drejer bedyrer, at han ikke bliver »pendlerpræst«. Han har mulighed for at overnatte i en lejlighed i den gamle præstegård på Omø, håber at få samme mulighed på Agersø og regner med, at kirkerne via menighedsrådsmedlemmernes store berøringsflader med, hvad der ellers foregår, kan inddrages i forskellige begivenheder.

- Kirkerne skal være en aktiv del af øernes liv og en naturlig ramme om livet på øerne, siger han.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk