21. oktober 2021
Fra venstre Poul Buur, daglig leder Diana Larsen . På cyklen Lars Brændgaard Jespersen, Augusta Arent Roesgaard, samt Kenneth Mørch Jensen  og koordinator for Faglige Indsatser, Charlotte Kronkvist Jensen. Foto: Evan
Fra venstre Poul Buur, daglig leder Diana Larsen . På cyklen Lars Brændgaard Jespersen, Augusta Arent Roesgaard, samt Kenneth Mørch Jensen og koordinator for Faglige Indsatser, Charlotte Kronkvist Jensen. Foto: Evan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny parcykel til autismecentret fremmer livskvalitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny parcykel til autismecentret fremmer livskvalitet
Slagelse - 13. oktober 2021 kl. 12:01

Der var glæde på Autisme Center Vestsjælland, da man forleden fik overrakt en check på 40.000 kr. fra TrygFonden.

Det er TrygFondens regionale råd i Region Sjælland, der står bag donationen som led i TrygFondens samlede arbejde for at skabe bedre trivsel og støtte udsatte og sårbare grupper. Beløbet til en ny parcykel blev overrakt af Poul Buur, som er TrygFondens lokale repræsentant.

- I har fokus på, hvordan I kan få alle borgere med i fællesskabet, og hvordan I kan give dem alle nogle gode sanselige oplevelser for både krop og sjæl - uanset forudsætninger og funktionsniveau. Det finder vi meget positivt, og det vil vi gerne støtte, sagde Poul Buur.

- På vegne af TrygFonden vil jeg derfor gerne sige tak for jeres ansøgning og ikke mindst indsats for borgerne. Og så vil jeg ønske jer tillykke med den nye cykel og selvfølgelig rigtig god fornøjelse - vi håber, at I kommer afsted på en masse dejlige og sjove udflugter i lokalområdet.

Charlotte Kronkvist Jensen, som er koordinator for Faglige Indsatser på Autisme Center Vestsjælland, takkede for donationen og fortalte om centrets arbejde:

- På centret arbejder vi recovery-orienteret med fokus på at understøtte borgernes ønsker for et godt og tilfredsstillende liv.

I aktivitets- og samværstilbuddet har vi ca. 65 borgere fordelt på fire matrikler. Vi tilbyder mange forskellige former for aktiviteter som for eksempel gokart, brændeflækning, gåture, hyggeligt samvær, produktion af lys, smykker og andre kreative sysler mm.

Vi har en sofacykel, som mange af vores borgere elsker at bruge, men vi mangler en parcykel til de borgere, som ikke har evnerne til fysisk at cykle. Muligheden for at komme med ud og cykle er med til at fremme borgernes livskvalitet, medbestemmelse og indflydelse på eget liv. Det er en måde at være sammen på, som understøtter vores faglighed gennem sanse- og stressprofiler, samt anerkende pædagogik.

Vi har desværre bare ikke haft muligheden for at tilgodese alle borgerne, da vi kun havde én parcykel, som alle skulle deles om.

Dette er der heldigvis lavet om på nu - tak til TrygFonden.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk