26. oktober 2020
Dette kort viser de nuværende skovarealer (de røde felter), etape 1 (lysegrønt) hvor mulighederne for køb af jord i øjeblikket er udtømte samt etape 2 (det mørkegrønne), hvor man nu vil prøve at købe arealer. Dette område omfatter blandt andet Valdbygårdens arealer ud mod Kalundborgvej.
gallery icon

Se billedserie

Dette kort viser de nuværende skovarealer (de røde felter), etape 1 (lysegrønt) hvor mulighederne for køb af jord i øjeblikket er udtømte samt etape 2 (det mørkegrønne), hvor man nu vil prøve at købe arealer. Dette område omfatter blandt andet Valdbygårdens arealer ud mod Kalundborgvej.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny jordfordeling skal give mere skov nord for byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny jordfordeling skal give mere skov nord for byen
Slagelse - 06. april 2020 kl. 08:12
Af Arne Svendsen

Nordskoven nord for Slagelse er i øjeblikket på 74 hektar. Men for at den skal kunne vokse sig større, skal der sadles lidt om med hensyn til den hidtidige »taktik«.

arrow Læs også: Kendt vejrvært skal være med til at plante over 1500 træer for klimaets skyld

Derfor besluttede kommunens udvalg for miljø, plan og landdistrikter forleden, at man vil anbefale byrådet af indgå en samarbejdsaftale med Naturstyrelsen omkring en såkaldt multifunktionel jordfordeling.

Skoven er et resultat af en samarbejdsaftale mellem kommunen og Naturstyrelsen fra 2012. Målet er at skabe et bynært offentligt skov- og naturområde nord for byen, i første omgang på 300 hektar i etape 1.

Kommunen betaler 30 millioner kroner over en 30 årig periode og betaler 60 procent af prisen på jordopkøb, mens Naturstyrelsen finansierer de resterende 40 procent.

- Det er et fantastisk projekt, siger udvalgsformand Jørgen Grüner (SF) om.

Det fremgår da også af dagsordenen, at selvom skoven er forholdsvis lille, er Nordskoven allerede en af Slagelses vigtige grønne åndehuller. Ikke mindst hundeskoven og skovområderne børneskoven og rosenkildeskoven er populære udflugtsmål.

Skovarealet er dog ikke er sammenhængende. Og det har vist sig, at mulighederne for at opkøbe nye arealer inden for etape 1 er ved at være udtømte.

- Vi vurderer, at det derfor kan være vanskeligt at sikre fremdrift i udviklingen af Nordskoven, hedder det i sagsfremstillingen.

Hvor det også fremgår, at opkøb af arealer sker efter frivillige aftaler. Der kan ikke ske ekspropriation.

- Muligheder for køb af jord opstår ofte i forbindelse med generationsskifter, siger Jørgen Grüner.

Det fremgår af samarbejdsaftalen, at parterne er enige om at arbejde på at udvide projektområdet til 600 hektar på sigt.

De næste 300 hektar udgør etape 2, og »taktikken« er nu, at man vil tage hul på at opkøbe jord i denne etape, for at kunne fortsætte med at plante skov.

- Pengene er jo til stede fra Naturstyrelsen, og det gælder det om at udnytte, siger Jørgen Grüner.

Derfor siger udvalget ja til en anmodning fra Naturstyrelsen om, at styrelse og kommune ansøger Landbrugsstyrelsen om et multifunktionelt jordfordelingsprojekt .

Det vil betyde, at man kan sætte gang i en proces med opkøb og jordfordeling i etape 2.

- Ved at aktivere etape 2 forventer vi, at det bliver muligt via jordfordeling at erhverve flere arealer i etape 1, som vi ellers ikke ville kunne få fat i. Samtidig vil der kunne erhverves arealer i etape 2, som betyder, at Nordskoven vil strække sig ind i både etape 1 og 2. Det er fortsat målet, at Nordskoven skabes bynært og som et sammenhængende område, skriver forvaltningen.

I den multifunktionelle jordfordeling tages et eller flere tidligere landbrugsarealer ud af drift for blandt andet at give plads til naturen, forbedre miljøets tilstand og give borgerne adgang til flere oplevelser i det åbne land.

Jordfordelingen er et puslespil mellem områdets lodsejere, hvor deltagerne køber og sælger jord med hinanden samtidigt.

Multifunktionel jordfordeling er en pilotordning, som der kan søges midler til hos Landbrugsstyrelsen i perioden 2020-2022. Første ansøgningsrunde har frist den 15. maj 2020.

I projektet skal indgå forskellige elementer som genopretning af Gudum Å og ådal, økologisk omlægning af Jernbjerggaards jord og uddannelser og beskyttelse af drikkevandsressourcerne i området.

Landboforeningen Gefion har tilkendegivet deres støtte til jordfordelingsprojektet overfor kommunen via en mail.

Hvis kommunen opnår tilsagn forventes det, at der går cirka to år med jordfordeling og to-tre år med realisering af de enkelte projektelementer.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk