21. november 2017
Lodsjollen »Arthur« hører tæt sammen med Skælskørs sidste lods Arthur Møller. For at båden kan blive bevaret i Skælskør, starter den nuværende ejer en forening op med formålet at restaurere jollen og samtidig sørge for, at der bliver sejlet en masse i den på fjorden. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Lodsjollen »Arthur« hører tæt sammen med Skælskørs sidste lods Arthur Møller. For at båden kan blive bevaret i Skælskør, starter den nuværende ejer en forening op med formålet at restaurere jollen og samtidig sørge for, at der bliver sejlet en masse i den på fjorden. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny forening skal bevare lodsjollen »Arthur«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny forening skal bevare lodsjollen »Arthur«
Slagelse - 13. september 2017 kl. 08:26
Af Mette Kjær Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis blot træet i den gamle lodsjolle »Arthur« kunne tale, kunne den fortælle ægte røverhistorier fra sin tid på Skælskør Fjord. Siden 1963 har den været brugt til at følge skibe ind i fjorden - blandt andet kongeskibet Dannebrog - med lodsen Arthur Møller ved roret frem til 1983.

De seneste godt otte år har Lars Due ejet den gamle lodsjolle, der i øvrigt er det sidste erhvervsbåd med sejl, der er bygget i Danmark. Han overtog jollen som lidt af et restaureringsprojekt, men vil nu tage et nyt »middel« i brug for at sikre at båden kan blive på Skælskør Fjord.

- Jeg må desværre konstatere, at jeg får sejlet for lidt i den. Og så er det dyrt at restaurere sådan en gammel båd ene mand. Jeg starter derfor Sejlforeningen Arthur nu - alternativet ville have været at sælge både, men så ville der være stor risiko for, at den ikke ville blive i Skælskør Fjord, hvor den hører hjemme, siger Lars Due.

Han afholder stiftende generalforsamling i Sejlforeningen Arthur lørdag den 30. september klokken 13 ved jollen Arthurs havneplads ved Skælskør Amatør Sejlklub.

- Det handler om at bevare jollen for fremtiden og samtidig sørge for, at den kommer ud at sejle mere på fjorden, fortæller Lars Due.

Han fortæller også at alle er velkomne i den nye forening - og til generalforsamlingen - både dem med praktiske evner og dem med administrative ditto.

Det første større projekt bliver at få syet nye sejl til jollen, så den igen kan komme til at sejle uden motorkraft.

Yderligere information om projektet og foreningen samt dagsorden for generalforsamlingen kan fås ved at kontakte Lars Due på lars@isolink.dk.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk