18. september 2021
Normalt har gæster været glade for at spise på Grill-Smeden i Slagelse, der på TripAdvisor har fået en score på 4,5 ud af 5 mulige point. Men de positive kommentarer ligger flere år tilbage, og efter stedet har skiftet ejer, har piben fået en helt anden og grimmere lyd. Den nye ejer anklager den tidligere ejer for at opfordre kunder til at gå imod forretningen. Kritikken er uden hold i virkeligheden, siger han. Foto: Fleur Sativa
Normalt har gæster været glade for at spise på Grill-Smeden i Slagelse, der på TripAdvisor har fået en score på 4,5 ud af 5 mulige point. Men de positive kommentarer ligger flere år tilbage, og efter stedet har skiftet ejer, har piben fået en helt anden og grimmere lyd. Den nye ejer anklager den tidligere ejer for at opfordre kunder til at gå imod forretningen. Kritikken er uden hold i virkeligheden, siger han. Foto: Fleur Sativa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny ejer af grillbar føler sig chikaneret: - De prøver at ødelægge min forretning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny ejer af grillbar føler sig chikaneret: - De prøver at ødelægge min forretning

Når kunder råber op om dårlig mad og service, er der i virkeligheden tale om personlig hetz, siger ny ejer af Grill-Smeden i Slagelse. Han anklager den tidligere ejer for at opfordre til den dårlige omtale.

Slagelse - 31. juli 2021 kl. 10:09
Af Fleur Sativa

- Jeg er jo sådan en »københavnersnude« i deres øjne. Eller hvad ved jeg. De går i hvert fald helt bevidst imod mig.

arrow Læs også: Kras kritik efter ejerskifte: Mugne hotdogs, rå frikadeller og tørt kød

Sådan siger Carlos Mosleh, der i øjeblikket er endt i en såkaldt »shitstorm« som ny ejer af grillbaren Grill-Smeden i Slagelse, der før blev drevet af Gry Valbum gennem intet mindre end 14 år.

Og det er netop den tidligere ejer, som Carlos Mosleh retter sine fingre imod, idet han beskylder Gry Valbum for at opfordre tidligere kunder til at give den dårlige omtale af både stedets service og mad.

- Jeg kan ikke sige dig, hvorfor hun gør det. Men det er helt sikkert, at de mennesker, der lige nu kritiserer stedet, er mennesker, der kender hende. Det ved jeg. De prøver at ødelægge min forretning, fastholder han.

Kritik: Hår i maden og råt kød

Kritikken er startet på Facebook, hvor en spisende gæst, Martin Hansen, skrev et opslag på Facebook-gruppen »4200 Slagelse«. Sidenhen har opslaget fået flere hundrede kommentarer. Primært fra andre vrede og utilfredse gæster.

For eksempel fortæller de om hår i maden, servering af råt kød og mugne hotdogs.

Sjællandske har forholdt den tidligere ejer Gry Valbum beskyldningen om, at hun skulle opfordre til den dårlige omtale.

Hun nægter, at det forholder sig sådan, som Carlos Mosleh fremlægger det. Men hun ønsker ikke at udtale sig til artiklen.

Eller som hun selv udtrykker det: Hun vil ikke deltage i nogen form for mudderkast.

Artiklen fortsætter efter billedet...

På dette arkivfoto fra 2005 ses den seneste ejer af Grill-Smeden i Slagelse, Gry Valbum (til venstre), sammen med Jørgen Just, som dengang drev "Smede Grillen" ved Shell-tanken. Gry Valbum har med andre ord været i branchen i mange år - også flere år end de 14, hvor hun ejede grillbaren på Smedegade, der nu udsættes for kritik. Arkivfoto

I stedet har avisen derfor forholdt Martin Hansen beskyldningen om, at han skulle kende Gry Valbum personligt og af den grund bevidst forsøge at ødelægge forretningen for den nye ejer, Carlos Mosleh.

At det skulle forholde sig sådan nægter han.

- Jeg kender hende (tidligere ejer, Gry Valbum, red.) kun i den forbindelse, at jeg har spist der og er blevet betjent af hende, siger han.

Rygter om fyret faster

En Facebook-bruger skriver dog denne kommentar til Martin Hansens opslag:

- Til info var vi der samme dag som trådstarter, og maden var ganske udemærket, ikke en finger at sætte på det. Til gengæld talte ts (trådstarter, Martin Hansen, red.) grimt til damen bag disken, og hans faster var tidligere blevet fyret derfra, så han var kendt på stedet, skriver vedkommende og uddyber videre:

- Jeg overhørte samtalen med den anden kunde, som udtalte sig om den ikke gennemvarme frikadelle og han skulle selvfølgelig ikke betale for den. Alt i alt, syntes jeg at servicen var i top.

Påstanden om, at Martin Hansen skulle have haft en faster, der arbejdede og er blevet fyret fra grillbaren, er forkert, oplyser han selv.

- Min faster har været død i seks år, forklarer han.

Carlos Mosleh understreger overfor Sjællandske, at kvaliteten af maden - og servicen - ikke fejler noget. Faktisk mener han ikke, det nogensinde har været bedre.

Får ros hver dag

- Mine folk, dem der står i grillen, de er fra Slagelse. Og hver dag gør de et stort stykke arbejde i forhold til at servere rigtig god mad og levere en god service. Det ved jeg, de gør, understreger han.

- Vi får også ros. Hver eneste dag. Selvfølgelig vil vi gerne lytte, når kritik er velbegrundet, og vi kan alle fejle. Men det her har ikke noget på sig. Det er bare folk, der ikke kan lide mig, siger Carlos Mosleh.

- Men skal det virkelig gå ud over min forretning, spørger han retorisk.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk