19. december 2018
21-årige Nich Bagger er klar med »Woody« som en afløser for G-strengen, der lukkede for ganske nylig. Foto: Carsten Lysdal
gallery icon

Se billedserie

21-årige Nich Bagger er klar med »Woody« som en afløser for G-strengen, der lukkede for ganske nylig. Foto: Carsten Lysdal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny bar med trælook byder på bold og gin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny bar med trælook byder på bold og gin
Slagelse - 28. oktober 2018 kl. 17:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er aldeles slut med livemusik. Ny bestyrer på adressen i Skovsøgade i Slagelse, som tidligere husede G-strengen, satser anderledes og har helt andre sager på drinks- og menukortet. Og det bliver ikke kedeligt at gå på »Woody«, som stedet kommer til at hedde, slår han fast.

arrow Læs også: Bevilling på plads og ventetid slut: Ny bar klar til åbning

- Vi har et rigtig fedt koncept klar, og vi håber at kunne åbne på fredag, når det er J-dag. Det er planen i hvert fald, siger 21-årige Nich Bagger, som for to år siden var en del af trioen, der lancerede diskoteket Veto ikke mange meter fra den beværtning, han nu bliver bestyrer for.

Han siger selv, at han har været en del af nattelivet siden 18-årsalderen, hvorfor han var helt klar på nye udfordringer, da han blev spurgt for nylig.

- Jeg stoppede på Veto i januar, og jeg er jo et bymenneske. Så jeg sagde selvfølgelig ja, siger han.

Stedet får et trælook, idet man med sofalignende paller og et helt igennem råt udtryk sætter dagsordenen med et ifølge bestyreren enestående koncept. Deraf også navnet »Woody«, som kommer af det engelske udtryk for træ - nemlig wood.

Det indbefatter blandt andet fodbold i fjernsynet i weekender og på hverdagsaftener, som de besøgende kan nyde godt af, som gæstede de en sportsbar - helt gratis oven i købet.

Der bliver samtidig fokus på specialøl, med såvel mørk som lys kulør, ligesom der vil være aktiviteter på stedet, som godt nok er set andre stedet. Det bliver det dog ikke mindre kedeligt af, mener bestyreren.

- Du vil kunne slå søm i en træstub og konkurrere i at slå hårdest i en boksepude, men vi vil også have mange arrangementer, siger Nich Bagger.

Eksempelvis bliver gin i alskens varianter en af de kommende sællerter, mener bestyreren, der i baren får selskab af flere gode bekendte. Både øl og spiritus vil kunne testes, når stedet byder på såvel gin- som ølsmagning.

Konceptet indbefatter dog også en månedlig torsdag, hvor soldater fra kasernen får baren stort set for sig selv, og en comedy-aften i ny og næ, hvor det mere er hyggen frem for festlighederne, der sættes i højsædet.

At beværtningen er en natklub i weekenderne, er der dog heller ingen tvivl om. Der vil kunne festes og drikkes, som det er kutyme i nattelivet.

Eksempelvis vil besøgende kunne få sin egen træmand på en hylde - med indgraveret navn endda. Det kræver dog, at du kan kværne fem eller ti liter øl (eller cider) på otte timer.

Stedet ventes som sagt at åbne nu på fredag den 2. november.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk