1. august 2021
Alle børn har ret til gode og sunde børneliv. De skal have gode rammer for at vokse op med sund vægt og en sund krop og bevare den gennem livet. Sund vægt defineres som en vægt, der sikrer trivsel, både fysisk, mentalt og socialt, lyder det i programerklæring for den nye alliance.
Alle børn har ret til gode og sunde børneliv. De skal have gode rammer for at vokse op med sund vægt og en sund krop og bevare den gennem livet. Sund vægt defineres som en vægt, der sikrer trivsel, både fysisk, mentalt og socialt, lyder det i programerklæring for den nye alliance.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny alliance skal sikre sundheden for børn: Slagelse er med fremme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ny alliance skal sikre sundheden for børn: Slagelse er med fremme

En lang række private og offentlige organisationer har stiftet alliancen Børnevægt i Balance, der skal bidrage til at fremme sund vægt blandt børn i Danmark i fremtiden. Slagelse er med som en af to kommuner.

Slagelse - 12. juni 2021 kl. 08:00
Af Carsten Lysdal

Hvordan sikrer vi de bedst mulige rammer for at skabe trivsel for børn, så de får mulighed for at vokse op med en sund krop?

Fakta om alliancen
  • Børnevægt i Balancealliancen er en selvstændig og uafhængig enhed.
  • Novo Nordisk Fonden bistår med sekretariatsbetjening af alliancen, men deltager ellers på lige fod med de øvrige medlemmer af alliancen. Alliancepartnerne etablerer sammen en model for organisering og beslutningstagning i alliancen.
  • Alliancen har et langsigtet perspektiv. Alliancepartnerne forpligter sig for en periode på minimum to år til at starte med. Derefter kan alliancepartnerne tage stilling til deres fortsatte engagement og alliancens fremadrettede arbejde.
  • Alliancen inviterer til, at flere partnere løbende kan tilslutte sig alliancen.
  • Alliancen har som overordnet målsætning at bidrage til at fremme sund vægt blandt alle børn i Danmark og reducere andelen af børn med overvægt i Danmark i 2030 markant.
  • For at lykkes med den overordnede ambition om at fremme sund vægt blandt alle og reducere andelen af børn med overvægt forpligter alliancepartnerne sig på, hver for sig og sammen, at bidrage til:

  1. at flere børn i Danmark har det godt med sig selv og deres krop
  2. at fremme lighed i sundhed for børn i Danmark uanset social baggrund og livssituation
  3. at mindske og modvirke stigma omkring overvægt.
  • Alliancen består af en bred gruppe af 35 handlekraftige aktører på tværs af områder. Der er blandt andet tale om Børns Vilkår, Kræftens Bekæmpelse, KL, Friluftsrådet, Coop, Danske Regioner, DGI, Dansk Erhverv, Sundhedsstyrelsen, Slagelse Kommune og mange flere.

Det spørgsmål er en række organisationer gået sammen i alliancen Børnevægt i Balance for at finde svar på. Alliancepartnerne kommer fra både private og offentlige organisationer samt civilsamfundet og tæller 35 partnere, blandt andre Børns Vilkår, Kræftens Bekæmpelse, Dansk Industri, Fødevarestyrelsen samt kommunerne Slagelse og København.

Det er Novo Nordisk Fonden, der står for projektet.

- Antallet af overvægtige børn og unge er tredoblet de sidste 30 år, og desværre ved vi, at mange af disse børn, som vejer for meget, bærer det med sig ind i voksenlivet. Derfor er forebyggelse altafgørende. Sunde vaner grundlægges tidligt, og vi arbejder for at skabe rammer, der fremmer en sund livsstil og sikrer, at det nemme valg også er det sunde valg, siger Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef, Kræftens Bekæmpelse, om baggrunden for at være med i Børnevægt i Balance.

Alle børn har ret til et sundt helbred

Alliancepartnerne i Børnevægt i Balance vil arbejde for, at flere børn i Danmark har det godt med sig selv og deres krop, at fremme lighed i sundhed for børn i Danmark uanset social baggrund og livssituation og mindske og modvirke sociale stempler som følge af overvægt.

- En af vores tids største samfundsudfordringer er at stoppe den udbredte psykiske mistrivsel blandt vores børn og unge. Det er en opgave, vi skal - og kun kan - løse i fællesskab. Derfor ser vi frem til arbejdet i Børnevægt i Balance. For Børns Vilkår er det afgørende at mindske presset på børn og unge, ikke mindst i forhold til krop og køn, hvor vi ved, at mange kæmper med negative selvbilleder og stress over at skulle se ud på en bestemt måde, supplerer Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Også Slagelse Kommune er med, og det er ikke uden grund, siger kommunaldirektør Frank E. Andersen.

- Det handler ikke bare om vægt nu og her, men også om livskvalitet. Får vi sat ind, mens de er børn, gør det også noget på længere sigt, når de bliver voksne. Det hele hænger sammen, siger han som repræsentant for en kommune med udfordringer på området.

I kommunen har 20 procent af børnene i børnehaven, på femte klassetrin og i udskolingen problemer med vægt og det sunde liv. I større eller mindre grad.

- Og det vil vi gerne gøre noget ved. Det betyder noget at bidrage til forskningen på området til gavn for mange, og vi har netop en udfordring her, siger han.

»En kompleks udfordring«

Det er Novo Nordisk Fonden, der bistår med sekretariatsbetjening for Børnevægt i Balance, der er etableret som en selvstændig og uafhængig enhed. Fonden deltager på lige fod med andre medlemmer i alliancens øvrige arbejde.

Ifølge Pernille Bendtsen, senior project manager i Novo Nordisk og ansvarlig for sekretariatsbetjeningen af Børnevægt i Balance, er det et vigtigt fokus at lægge.

- At forebygge børns overvægt er jo reelt også at forebygge de voksnes, og det kræver et meget komplekst greb. Det handler om at skabe de bedste rammer og betingelser for børns udvikling og trivsel - og derfor har vi i alliancen samlet en række handlekraftige aktører, som vi tror på, kan gøre en positiv forskel. Nogle af dem er kommunerne, siger hun som argument for at få det kommunale aspekt dækket ind.

- De er en central part, vi ikke kan overse. Der er mange facetter i det her. Det handler om tidlige indsatser, forældrekompetencer, trivselsfremmende fællesskaber, mere bevægelse ind i folkeskolen og så videre, og vi vil gerne herfra gøde jorden for, at vi kæmper i fællesskab, siger hun.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk