24. november 2020
Viceborgmester Villum Christensen (LA) har som tidligere Hashøj-politiker kastet sig ind i kampen for at undgå en lukning af det han kalder »en af  landets mest miljøvenlige energi-symbioser.«
gallery icon

Se billedserie

Viceborgmester Villum Christensen (LA) har som tidligere Hashøj-politiker kastet sig ind i kampen for at undgå en lukning af det han kalder »en af landets mest miljøvenlige energi-symbioser.«
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nok et forsøg på at redde biogasværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nok et forsøg på at redde biogasværk
Slagelse - 07. februar 2020 kl. 05:38
Af Arne Svendsen

En lukning af Hashøj Biogas og store prisstigninger for omkring 480 varmeforbrugere i Dalmose og Flakkebjerg kan blive forhindret, hvis et møde i dag fredag klokken 13 på Slagelse Rådhus bliver en succes.

arrow Læs også: 12-cylindret varmeværk skal bygges i Dalmose

Møde-deltagerne er repræsentanter for Hashøj Kraftvarmeforsyning og firmaet HCS, der ejer Hashøj Biogas. Samt Slagelse Kommune repræsenteret ved udvalgsformand Jørgen Grüner (SF) og centerchef for teknik og miljø Flemming Kortsen.

Et lignende møde blev holdt først på året, men det førte ikke til noget resultat. Ifølge Jørgen Grüner på grund af for lidt tillid mellem partere.

For en uges tid siden blev der så holdt orienteringsmøde for varmeforbrugerne, der kan »se frem til« pristigninger på 60-80 procent i 2020, fordi man er nødt til at fyre med dyr naturgas og dyre træpiller.

Mens man venter på et nyt værk, der dog ikke kan præstere samme lave varmepris som i dag, nemlig 51 øre pr. KWH, mens 68 øre pr. KWH.

Her var der opbakning til opførelse af et nyt værk, men bestyrelsesformand Ole Worm sagde samtidig, at døren stadig blev holdt på klem for en aftale med Hashøj Biogas.

Og ifølge viceborgmester Villum Christensen (LA) vil det være helt uhyrligt, hvis man ikke på dagens møde kan lande en aftale.

- Stigningen i varmeprisen fra 51 øre til 95 øre i år er helt unødvendig. Hashøj Biogas har skriftligt tilkendegivet, at de vil fortsætte

salget af biogas til samme pris i 2020 og 2021 som i 2019. Det er jo en enorm stigning for beboerne på op mod 80 procent. Alene for kommunens ejendomme i området betyder det en ekstraregning på 317.000 kroner her i 2020, og så er Dalmosehallen og Atkærcentret ikke engang regnet med, siger Villum Christensen.

Han har i sin egenskab af tidligere Hashøj-politiker kastet sig ind i kampen for at sikre en anden løsning og havde onsdag møde med direktør Mads Frederiksen og projektchef Jens Kerrn fra HCS.

- De færreste er nok klar over, at Hashøj Varmeværk tjener mere ved at producere strøm på biogas, end det de betaler for biogassen. I mange år har de haft indtægter på 22-25 millioner kroner, som de også må vinke farvel til. Det skal ses i forhold til at forbrugerne kun betaler syv millioner kroner for varmen. Jeg begriber ikke, at disse helt afgørende tal ikke har været fremme. Jeg tænker det må være ansvarspådragende ifølge varmeforsyningsloven at træffe så uhyrlige beslutninger. Her kræves jo, at man vælger den mest fordelagtige løsning, siger Villum Christensen.

Formand for Hashøj Kraftvarmeforsyning, Ole Worm, gør dog opmærksom på, at de store indtægter for at producere strøm langtfra er så store i dag som tidligere, på grund af faldende strømpris.

Villum Christensen mener dog, at »det jo nærmest er avanceret selvpineri, at man siger farvel til en af landets mest miljøvenlige energi-symbioser for at stifte ny gæld og få højere priser.«

- Samtidig siger man farvel til de fem medarbejdere på biogasværket, farvel til de 20 landmænd, der leverer lokale energikilder, og ja til lugten af tonsvis af gylle, siger Villum Christensen.

Han mener, at man i den kommunale forvaltning har lavet en fejl ved at gå ud fra den forudsætning, at biogasværket ikke vil fortsætte med at sælge gas.

- Derfor har man sat køb af den langt dyrere naturgas som alternativ til den nuværende løsning med det nye værk, siger Villum Christensen.

Villum Christensen mener, at Hashøj Kraftvarmeforsyning frem for at bygge nyt værk bør vælge en løsning, hvor man aftager overskudsvarme fra det nye opgraderede værk, som HCS vil bygge.

- Det jeg hører fra HCS er, at det vil kunne betyde en varmepris under 50 øre, siger Villum Christensen.

Projektchef hos HCS, Jens Kerrn, er optimist forud for mødet fredag. Ihvertfald hvad angår den løsning, hvor kraftvarmeforsyningen bygger værk og aftager biogas i to år indtil HCS har det opgraderede værk klar.

- Kraftvarmeforsyningen må jo selv om, hvorvidt de vil bygge et værk, men den bedste løsning må da være, at man udnytter overskudsvarmen. Det vil der kunne laves en langtidsaftale omkring, siger Jens Kerrn, der regner med, at man på dagens møde hurtigt kan nå en aftale.

arrow Biogasværk er reddet - lavere varmepris mulig
08. februar 2020 kl. 07:34 Opdateret: kl. 22:47
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk