18. november 2019
Trods tre mandlige ansøgere til forpagterstillingen tilbage i juli er det ikke lykkedes at få stillingen besat i Tårnborg Forsamlingshus, der derfor bliver nøglehus, hvis det ikke lykkes inden årets udgang.  Foto: Helge Wedel
Trods tre mandlige ansøgere til forpagterstillingen tilbage i juli er det ikke lykkedes at få stillingen besat i Tårnborg Forsamlingshus, der derfor bliver nøglehus, hvis det ikke lykkes inden årets udgang. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nok et forsamlingshus på vej til nøglehus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nok et forsamlingshus på vej til nøglehus
Slagelse - 06. november 2019 kl. 11:44
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I lighed med Ydun Forsamlingshus synes også Tårnborg Forsamlingshus på vej til at ende som såkaldt nøglehus uden forpagter.

I midten af juli i år var formand for forsamlingshusets bestyrelse James Hansen optimist, da han her i Sjællandske fortalte, at der var tre mandlige ansøgere til forpagterstillingen. Men nu knap fire måneder efter fastslår han, at hvis ikke der er fundet en forpagter inden årets udgang, så ender Tårnborg Forsamlingshus som nøglehus

- Heldigvis har vi i bestyrelsen en driftig René Søgård, som på vegne af bestyrelsen har ført driften videre, mens vi har forsøgt at finde en forpagter. Hvis det ender som nøglehus, vil bestyrelsen stadig stå for driften af baren/kantinen ved de to ugentlige bankospil.Hertil også mindehøjtideligheder efter begravelser fra Tårnborg Kirke, siger James Hansen.

Den seneste forpagter hed Dortethea Holm. Før hende var det Tomm og Lone Knudsen, mens det fra 2013 til 2017 var Conny og Jan Laustsen. De sagde op med begrundelsen, at de ikke kunne få økonomien til at hænge sammen.

Sjællandske har tidligere spurgt James Hansen, om forpagtningsvilkårene er for hårde? Svaret fra James Hansen lød:

- Det synes jeg ikke, men det tager naturligvis altid et stykke tid at bygge en forretning op. Jeg vil tro, at indtægterne fra de to ugentlige bankospil næsten dækker de faste udgifter for forpagteren. Han tilføjede, at ud over forpagtningsafgiften på 5000 kroner om måneden er der udgifter til varme, el og vand, mens alle andre udgifter inklusiv køkkenredskaber og vedligholdelse betales af forsamlingshuset.

Hertil stilles der lejlighed til rådighed for forpagteren.

Tårnborg Forsamlingshus har eksisteret siden 1931.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk