18. oktober 2021
"Nogle gange står jeg og skriger", siger Kira Madsen. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

"Nogle gange står jeg og skriger", siger Kira Madsen. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nervøs ismutter advarer: - Det ender med dødsulykker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nervøs ismutter advarer: - Det ender med dødsulykker

Indehaveren af »Knoldens Ishus« opfordrer Slagelse Kommune til at gøre noget ved trafikken på Bildsøvej, før det er for sent. Især i sommerens mylder ser hun mange farlige situationer.

Slagelse - 08. oktober 2021 kl. 11:53
Af Per Vagnsø

Kira Madsen, der har »Knoldens Ishus« ved Næsby Strand udenfor Slagelse, har set så mange farlige situationer ude på Bildsøvej, at hun nogle gange næsten ikke tør se, hvad det ender med.

- Mit hjerte står oppe i halsen. Nogle gange står jeg og skriger, siger Kira Madsen, der går under navnet »Knoldemutter«.

I takt med at ishuset, som hun åbnede i foråret 2019, er blevet en succes, er trafikken ind og ud fra parkeringspladsen og med parkeringer i vejsiden over en lang strækning også blevet mere intens.

- De parkerer hele vejen ned til den offentlige badestrand. Jeg kan ikke rumme alle de biler her, og der er virkelig mange farlige situationer. Der er bilerne, fodgængere, cyklister, motorcyklister og børn på løbehjul, beretter Kira Madsen.

»Et spørgsmål om tid«

Trafikanter, der kommer ad Bildsøvej fra Kalundborg-siden, bliver først mødt af et skilt med 50 kilometers hastighedsbegrænsning lige før »Knolden«. Forinden må de køre 60 kilometer i timen, og uanset grænserne er der ifølge Kira Madsen mange, der kører meget stærkere forbi ishuset.

Lige over for går Strandvejen ind mod Slagelse, så der kommer også mange biler ud på Bildsøvej derfra.

- Brug for chikaner

Hvad hastigheden på Bildsøvej angår, er Kira Madsen helt på det rene med, at det er politiet, der er brug for, men hun har også idéer til, hvad kommunen kunne gøre: Vejchikaner og eventuelt en ny parkeringsplads på marken over for ishuset suppleret med et fodgængerfelt med blink over Bildsøvej.

- Alt er fyldt med biler om sommeren, og det skal være, inden der sker noget, og det gør der. Det er et spørgsmål om tid, siger Kira Madsen, der har tænkt sig at kontakte partiernes gruppeformænd efter valget.

Lover ikke noget

Ifølge formand for byrådets erhvervs-og teknikudvalg, Villum Christensen (LA), har kommunen ikke aktuelle planer om at gøre noget ved trafiksikkerheden på stedet.

- Men det er godt at få det på dagsordenen. Jeg kommer faktisk ret tit derude, og det er forfærdeligt. Chikaner er en billig måde, men dér skal politiet ind over, siger Villum Christensen.

Han opfordrer Kira Madsen til at skrive til kommunens trafiksikkerhedsudvalg.

Han lover ikke noget, og på spørgsmålet, om der skal lig på bordet, før der sker noget, svarer han:

- Nej, det synes jeg egentlig ikke, men det er meget mærkeligt, for nogle steder er det så farligt, at der ikke sker noget. Der er meget psykologi i det.

Åbner til november

I øvrigt kan det godt være, at der nu også bliver en del trafik til og fra ishuset i vinterhalvåret, for 5. november åbner Kira Madsen for varm take away-mad. Uden for sommersæsonen har det hidtil kun været for enkelte dage, men nu skal det varme køkken have åbent hele vinterhalvåret.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk