19. september 2019
Smuglerdømt vognmand fortsat fængslet i Nyborg.
Smuglerdømt vognmand fortsat fængslet i Nyborg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nævn tygger fortsat på udlevering af hashdømt vognmand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nævn tygger fortsat på udlevering af hashdømt vognmand
Slagelse - 07. august 2019 kl. 06:10
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 67-årige tidligere Slagelse-vognmand Jørn Lisberg, der indtil juni boede i Kongsmark Strand ved Sjællands vestkyst, men nu befinder sig bag lås og slå i Nyborg, håber på, at afgørelse om udlevering kan blive prøvet ved Højesteret.

arrow Læs også: Besøg hos hashdømt aflyst: 67-årig sendt til Frankrig

Det er nemlig sidste mulige retsinstans, der vil kunne omgøre hans skæbne, der ellers synes beseglet allerede. Landsretten har nemlig sagt god for Rigsadvokatens afgørelse om, at den 67-årige kan og skal udleveres til Frankrig til straffuldbyrdelse af en dom på syv års fængsel, som manden blev idømt in absentia tilbage i april 2016.

Byretten afgjorde måneden før det modsatte, men den kendelse blev kæret.

Jørn Lisberg blev i forbindelse med Østre Landsrets kendelse anholdt forud for et grundlovsforhør den 19. juni. Her blev den 67-årige vognmand, der er dømt for indsmugling af 103 kilo hash i Frankrig i 2014, fængslet efter begæring fra anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, så ikke han inden en eventuel udlevering vil kunne flygte eller søge i skjul et sted i eksempelvis Danmark.

Teten ligger hos procesbevillingsnævnet, der skal vurdere, om Jørn Lisberg kan få sin sag prøvet ved Højesteret. Anmodningen står hans advokat, Peter Christiansen, for, og den faldt hurtigt i forbindelse med grundlovsforhøret i juni.

Desuden vil forsvareren anmode om løsladelse, når varetægtsfængslingen enten forlænges eller afbrydes ved fristforlængelsen nu på torsdag. Den finder sted ved Retten i Næstved.

Anken lyder, at den dømte vognmand ikke er blevet oplyst tilstrækkeligt om straffesagen i Frankrig fra 2016, der altså endte med en udeblivelsesdom på syv års fængsel.

Og her er et tungtvejende argument ifølge forsvareren at finde i den franske retsplejelov, hvor det fremgår, at der som følge af protester over domme afsagt, mens en tiltalt ikke har været repræsenteret, kan blive tale om en ny retlig behandling. Paragraf 489 går således på, at hvis der protesteres mod domme, der afsiges i en tiltalts fravær, så skal sagen gå om på en måde, hvor anklagede parter får mulighed for selv at være til stede, hvilket ifølge forsvareren bør betyde, at dommen, der blev afsagt, ikke er retskraftig.

Jørn Lisberg er to gange dømt for smugling. I Frankrig og ved Københavns Byret. Han sættes samtidig i forbindelse med to sager om fængslinger af danske chauffører i 2019.

arrow Hashdømt vognmand mødes af lukket dør: Nu skal han udleveres
28. august 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 15:40
arrow Udlevering af hashdømt Slagelse-vognmand lader vente på sig
11. juli 2019 kl. 22:17 Opdateret: kl. 22:17

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk