25. januar 2020
Jobkonsulent Allan Hessel holdt fem-seks møder med 16-årige Nadiira for at hjælpe hende til et fritidsjob, men grundet hendes gode indsats i erhvervspraktik blev jobsamtalen hos Jysk særdeles kort. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Jobkonsulent Allan Hessel holdt fem-seks møder med 16-årige Nadiira for at hjælpe hende til et fritidsjob, men grundet hendes gode indsats i erhvervspraktik blev jobsamtalen hos Jysk særdeles kort. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nadiira finder nøglen til fritidsjob

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nadiira finder nøglen til fritidsjob
Slagelse - 12. januar 2020 kl. 07:48
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Dig kender jeg, du har været her i erhvervspraktik, hvor du viste, at du er god. Jobbet er dit!

Sådan lød det fra butikschefen i Jysk på Motalavej, da 16-årige Nadiira (ønsker ikke sit efternavn frem, red.) trådte ind i butikken til en samtale om et fritidsjob, hun havde søgt. Men en samtale blev slet ikke nødvendig på grund af hendes virke i butikken tidligere, da hun var i en uges erhvervspraktik.

Forud havde hun benyttet sig af hjælp fra jobkonsulent Allan Hessel fra den boligsociale helhedsplan »En Fælles Indsats.«

- Desværre møder jeg en del unge, der ser erhvervspraktikken som en uges ferie eller gratis arbejdskraft for arbejdsgiveren. De tager ikke ugen seriøst, og det er ærgerligt. Jeg har flere eksempler på, at en god praktik har banet vejen til et fritidsjob, siger Allan Hessel.

Han understreger, at det netop er de unge selv, der skal gøre arbejdet og bevise, at de er parate til et job.

Han fremhæver Nadiira med somalisk baggrund som beviset på, at de unge dummer sig, hvis de ikke gør sig umage, når de i 8. eller 9. klasse er i en uges erhvervspraktik.

Hjælp til fritidsjob

Det var tilbage i april 2018, at Nadiira søgte Allan Hessels hjælp til at få et fritidsjob med det mål at tjene penge til et kørekort, når hun fylder 17 år. Hun er i dag rigtig glad for jobbet i Jysk, som passes ved siden af gymnasiet, hvor hun går i 1g med et efterfølgende ønske om at læse til farmacon.

- Jeg forberedte Nadiira på de udfordringer, hun vil opleve på en arbejdsplads. Det er mest fair at være ærlig omkring det. Det handler om at være på forkant med den virkelighed, hun vil møde, siger Allan Hessel.

Godt netværk

Nadiira fik skrevet en flot ansøgning og mødtes fem-seks gange med Allan Hessel, der har et godt netværk af virksomheder at samarbejde med. Han fik arrangeret en jobsamtale i Jysk for Nadiira. Som altså blev super kort grundet hendes indsats, da hun var i erhvervspraktik i butikken.

Et vigtigt skridt

Allan Hessel ser netop et fritidsjob som et vigtigt skridt på vejen til uddannelse og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. I hans to år som fritidsjobkonsulent for de unge i de udsatte boligområder, har han fået 113 i fritidsjobs eller job. Over 75 procent af dem bliver i job i mere end otte uger.

- Et fritidsjob giver de unge et godt kendskab til erhvervslivet, så de bedre finder ud af, hvad de gerne vil arbejde med i fremtiden, siger Allan Hessel.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk