27. februar 2020
Steen Grosen undrer sig over, at den kommunale forvaltning har sagt nej til små kviste i et lavt byggeri på Parkvænget, af frygt for, at det vil give indbliksgener til naboer, mens man er positiv overfor et byggeri i seks etager, der vil give store indbliksgener i forhold til husene på vejen. Foto: Arne Svendsen
gallery icon

Se billedserie

Steen Grosen undrer sig over, at den kommunale forvaltning har sagt nej til små kviste i et lavt byggeri på Parkvænget, af frygt for, at det vil give indbliksgener til naboer, mens man er positiv overfor et byggeri i seks etager, der vil give store indbliksgener i forhold til husene på vejen. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naboer: Helt vanvittig plan for boliger på seminariegrund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naboer: Helt vanvittig plan for boliger på seminariegrund
Slagelse - 12. februar 2020 kl. 07:15
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er jo en helt vanvittigt, hvis det bliver til virkelighed med et sådant byggeri midt i et villakvarter i Slagelse. Så vil man lige så godt kunne jævne en række huse i nabolaget med jorden, for de vil blive usælgelige.

arrow Læs også: Borgmester til utilfredse naboer: At bygge højt er nødvendigt

Det siger Steen Grosen, Home-ejendomsmægler i byen med privat bopæl på Parkvænget 18. Han og andre beboere læste med forbløffelse forleden, at kommunens udvalg for miljø, plan og landdistriktsudvikling har sagt ja til at sætte gang i udarbejdelsen af en lokalplan for Professionshøjskolen Absalons nuværende grund på Ingemannsvej, der omfatter 116 boliger i blokke på fire til seks etager.

- Det er et projekt, der kun tjener et formål, nemlig at ejeren af grunden skal score kassen. Ejeren har købt grunden under den forudsætning, at den nuværende lokalplan er gældende. En plan der taler om byggeri i to etager og med 40-50 boliger. Men nu vil man altså have over det dobbelte ind, hvilket giver ejeren en kæmpe gevinst. Det kan området ikke bære, og jeg undrer mig da meget over, at en udvalgsformand fra SF kan stå og rose sådanne planer, siger Steen Grosen.

Med henvisning til udvalgsformand Jørgen Grüners udmelding om, at projektet falder godt ind i den vedtagne politik om, at man skal have en fortætning af bymidten.

Hvilket blandt andet indebærer bygninger i flere etager end man har på stedet i øjeblikket.

Steen Grosen er også uforstående overfor, at kommunens administrationen vurderer, at en fortætning på op til 100 procent på stedet kan gå an. Forudsat at der arbejdes med placering af bygningsform og volumener.

- Byggeriet vil jo give masser af skygge for de nuværende huse, ligesom der vil blive store problemer med indbliks-gener, siger Steen Grosen.

Han undres i den forbindelse over, at kommunen for et stykke tid siden sagde nej til, at der kunne laves kviste på nogle lave ejerboliger på Parkvænget.

- De måtte istedet nøjes med Velux-vinduer, fordi kommunen vurderede, at kvistene ville give indbliksgener til naboerne. Det er da helt til grin, når man nu ser på, hvad der kan komme af indbliksgener fra de høje bygninger, siger Steen Grosen.

Han gør også opmærksom på, at kloaksystemet i området er meget gammelt.

- Jeg gad nok vide, hvad der vil ske, når det skal bruges af mennesker i 116 boliger, siger han.

Ligeledes påpeger han, at de parkeringsproblemer der allerede i dag er på stedet, på grund af de studerendes biler, vil blive endnu værre, hvis der flytter mange mennesker til stedet.

- Ifølge planen skal der ikke laves det antal pladser inde på grunden, som er nødvendige ifølge kommunens parkeringsreglement, så det vil betyde, at bilerne skal holde ude på vejen, siger Steen Grosen.

Han er ikke ene om at være utilfreds.

På vej rundt i kvarteret træffer vi Jette Helms, Parkvænget 24, der kan fortælle, at der er lavet en gruppe på Facebook, hvor man er i gang med at samle opbakning til en samlet protest.

- Vi vil inden længe indkalde til et møde. Hvorfor skal vores charmerende by ødelægges på den måde, lyder det fra en utilfreds Jette Helms.

arrow Plan om 116 nye boliger på seminariegrund
10. februar 2020 kl. 07:04 Opdateret: kl. 21:38
arrow Flertal siger nej til at bremse lokalplan for stort byggeri
30. november 2019 kl. 13:04 Opdateret: kl. 16:30
arrow Naboer til omstridt byggeri kritiserer advokat-notat
19. oktober 2019 kl. 07:04 Opdateret: kl. 22:34

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk