12. november 2018
Lukningen af sydmolen for offentligheden vil formentlig ske cirka 70 meter ude, hvor der stadig er en rest hegn tilbage fra færgernes tid. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Lukningen af sydmolen for offentligheden vil formentlig ske cirka 70 meter ude, hvor der stadig er en rest hegn tilbage fra færgernes tid. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mole i vandsportscenter står foran lukning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mole i vandsportscenter står foran lukning
Slagelse - 18. oktober 2018 kl. 06:21
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Reparation og renovering af ydermolerne i Halsskov Færgehavn for fem mio. kr. er i fuld gang, men nu viser det sig, at molerne er i meget ringere stand, end kommunenes rådgiver Orbicon i første omgang havde regnet med. Derfor er der udsigt til en ekstraregning på hele fire mio. kr., hvis der skal tages højde for den ekstra porøse beton og større underminering af molerne, som er afsløret ved entreprenøren Zøllners igangværende renovationsarbejde.

For at undgå noget af den store ekstra udgift anbefales politikerne derfor at nikke ja til en amputation af vandsportscenteret ved at lukke hele den sydlige mole af for offentligheden, så det kun bliver muligt at gå på den nordlige mole ved campingpladsen.

Formand for erhvervs- og teknikudvalget Villum Chrisensen (LA) ærgrer sig.

- Det er drønærgerligt, at vi ikke fra starten har kendt havnens reelle tilstand. Det er også ærgerligt at lukke sydmolen for publikum, men vi er nået lidt til det muliges kunst, siger Villum Christensen til Sjællandske. Han medgiver, at molelukningen er en streg i regningen for planerne om et attraktivt offentligt vandsportscenter.

Kommunens skatteydere har i forvejen lagt 12-13 mio. kr. i havnen for at omdanne den til et vandsportscenter. Forude venter nye millionregninger til reparation af de tærede og hullede spunsvægge i færgelejerne, hvor områder er spærret af grundet fare for sammenstyrtninger og jordfaldshuller. Angiveligt fyldes dele af færgelejerne op for at spare på udgifterne til udbedring af skaderne på de nedslidte spunsvægge.

Politikerne i økonomiudvalget tager stilling til molelukningen på deres møde mandag den 22. oktober. Beslutningen om molelukning i den over 60 år gamle havn skal efterfølgende godkendes af byrådet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk