22. oktober 2021
Fordi børn og unge har været hjemsendt i store dele af 2020, har antallet af underretninger generelt været faldende. Men ikke i Slagelse Kommune. Foto: Fleur Sativa
Fordi børn og unge har været hjemsendt i store dele af 2020, har antallet af underretninger generelt været faldende. Men ikke i Slagelse Kommune. Foto: Fleur Sativa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Modsat landstendens: Her er der rekordmange underretninger om børn i mistrivsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Modsat landstendens: Her er der rekordmange underretninger om børn i mistrivsel

Trods et coronaår, hvor antallet af underretninger om børn og unge på landsplan er faldet, har Slagelse Kommune - modsat landstendensen - oplevet et stigende antal underretninger.

Slagelse - 28. september 2021 kl. 06:04
Af Fleur Sativa

Slagelse Kommune placerer sig i dag som den kommune i Region Sjælland med allerflest underretninger.

arrow Læs også: Erfaring: Socialrådgivere kan hjælpe udsatte børn - før de ender i en sagsmappe

Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik efter et år, hvor coronapandemien har placeret børn og unge derhjemme - væk fra skole og fritidsinteresser.

En underretning sker, når eksempelvis en institution, en privatperson eller politi og domstol oplyser en kommune om en bekymring. Bekymringen kan bunde i for eksempel en adfærd, et misbrug eller en mistanke om omsorgssvigt i hjemmet.

Og netop fordi børn og unge har været hjemsendt i store dele af 2020, har antallet af underretninger generelt været faldende. Her har problemerne nemlig holdt sig indenfor hjemmets fire vægge, hvor blandt andet skoler og foreninger ikke har opdaget dem. Det peger Børns Vilkår på.

Her mener man altså ikke, at et faldende antal underretninger nødvendigvis er lig med mindre mistrivsel.

Ikke så mærkeligt

At tallet det seneste år ikke har været faldende i Slagelse Kommune - men endda stigende - bekymrer derfor ikke borgmester John Dyrby Paulsen (S) synderligt. Han tager den nye førsteplads med ophøjet ro.

- Med den sociøkonomiske profil, vi har (i Slagelse Kommune, red.), er det ikke så mærkeligt, at vi placerer os i toppen. Så kan man selvfølgelig diskutere, om vi skal ligge nummer et, to eller tre. Men jeg ville være mere bekymret, hvis vi ingen underretninger havde. For vi ved jo godt, at der er børn og unge - og familier - der har det svært, forklarer borgmesteren.

I 2019 havde Slagelse Kommune andenflest underretninger kun overgået af Næstved Kommune. Her er antallet dog - ligesom på landsplan - faldet i 2020.

Næstved Kommunes borgmester, Carsten Rasmussen (S), mener dog, at kommunen lige så godt kan tage førstepladsen tilbage fra Slagelse næste år og kalder det »tilfældigheder,« at kommunen er gået fra at få 2542 underretninger i 2019 til 2318 underretninger i 2020.

I Slagelse Kommune, der er gået fra 2071 til 2351 underretninger, ønsker borgmester John Dyrby Paulsen at være endnu bedre til at opfange mistrivsel blandt børn og unge. Gerne før, en underretning overhovedet lander på et skrivebord i kommunen, siger han.

arrow Stigende bekymring for børn: »Gør vi nok?«
28. september 2021 kl. 08:02 Opdateret: kl. 19:17
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk