9. maj 2021
76-året for Danmarks befrielse blev behørigt markeret tirsdag aften. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

76-året for Danmarks befrielse blev behørigt markeret tirsdag aften. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindehøjtidelighed: Det minder os om, at der er lys forude

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindehøjtidelighed: Det minder os om, at der er lys forude
Opdateret 05. maj 2021 kl. 11:45
Slagelse - 04. maj 2021 kl. 21:10
Af Carsten Lysdal

Det er 76 år siden, at Danmark blev befriet.

arrow Læs også: 5.maj: - Modstandsfolkenes offervilje bør vi altid mindes

Det blev markeret i hele landet og dermed også i Slagelse, hvor både Sct Mikkels Kirke og kasernen udgjorde hver sin arena.

Eksempelvis markerede forsvarsminister Trine Bramsen (S) dagen ved en mindeceremoni på gardehusarkasernen.

Sammen med chefen for gardehusarregimentet, Jens Ole Rossen-Jørgensen, og borgmester og partifælle John Dyrby Paulsen lagde Trine Bramsen en krans ved kasernens mindemonument.

- Vi må aldrig tage vores frihed og fred for givet. Befrielsen minder os om, hvor vigtigt det er at stå op for det Danmark, vi holder så meget af. Derfor skylder vi også de, der kæmpede og faldt, vores største respekt. Og midt i en coronatid minder det os samtidig om, at der efter lang tids mørke er lys forude. Derfor er markeringen i år ganske særlig, siger ministeren, der besøgte flere kommuner på sin tur.

Også i mindelunden i Svendborg og Ansgar Anlæg i Odense blev en krans lagt for at ære de faldne fra besættelsestiden.

Der var i aftenens anledning arrangeret mindegudstjeneste i Sct. Mikkels Kirke. Den del af ceremonien stod sognepræst Poul Damsgaard for, mens organist Victoria Larsen spillede på kirkens nyrestaurerede orgel.

Forud for mindegudstjenesten, hvor 35 havde tilmeldt sig, var kransenedlæggelse ved mindesmærket foran Sct. Mikkels Kirke for de faldne frihedskæmpere under besættelsen.

Her blev tre kranse fra henholdsvis Forsvarsbrødrene, Vestsjællands Garderforening og Hjemmeværnet lagt.

Den kommitterede for Hjemmeværnet, folketingsmedlem Søren Espersen (DF), samt chef for Sydsjælland og Lolland-Falster-distriktet, oberstløjtnant Flemming Schousbøll Baastrup, deltog også ved ceremonien, hvor planlægger Holger Janns fra Hjemmeværnet atter var faneløjtnant.

Det har han været i over 20 år. Hans engagement i Hjemmeværnet går helt tilbage til 1974, siger han.

- Og jeg har været med til denne mindehøjtidelighed næsten hvert år lige siden, siger Holger Janns, der godt ville have gjort mere ud af 75-året i fjor.

- Men det kunne vi ikke på grund af corona, så det er glædeligt, at vi i år kan gøre en smule mere ud af det, lød det.

arrow Andagt til minde om befrielsen
04. maj 2021 kl. 22:06 Opdateret: kl. 22:09
arrow FAKTA: Sådan blev Danmark befriet for 76 år siden
04. maj 2021 kl. 21:32 Opdateret: kl. 21:34
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk