23. august 2019
Ekstra fire millioner kroner tages af kommunekassen, så lukningen af den slidte sydmole i Halsskov Færgehavn undgås. Samlet bliver havnens moler nu repareret for næsten 10 mio. kroner.  Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Ekstra fire millioner kroner tages af kommunekassen, så lukningen af den slidte sydmole i Halsskov Færgehavn undgås. Samlet bliver havnens moler nu repareret for næsten 10 mio. kroner. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Millioner tages fra kassen - mole forbliver åben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Millioner tages fra kassen - mole forbliver åben
Slagelse - 24. oktober 2018 kl. 07:18
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politikerne tager penge af kassen, så molerne i Halsskov Færgehavn repareres en gang for alle. Nye reparationer af færgelejer nås næppe til sommer.

Der bliver alligevel ikke tale om en amputation af vandsportscenteret i Halsskov Færgehavn med lukning af den sydlige mole for publikum. En lukning begrundet i, at det har vist sig at være 4,4 mio kr. dyrere at reparere molen, end de fem mio. kr. rådgiveren Orbicon havde beregnet. Årsagerne er større underminering og en meget nedslidt beton, der hæfter dårligt.

Et næsten enigt økonomiudvalg har besluttet at tage de ekstra godt fire millioner kroner af kassen, så en lukning af molen kan undgås.

Thomas Clausen (Enhl.) mente dog, at pengene skulle tages fra de 16 mio. kr., der er tilbage af de 30 mio. kr., som udvalget »Byen møder vandet«, besluttede brugen af.

Det oplyser viceborgmester og medlem af økonomiudvalget Villum Christensen (LA) til Sjællandske. Han er også formand for erhvervs- og teknikudvalget, hvor beslutningen ellers var at bede forvaltningen om at regne på, om der kunne spares på ekstraudgiften til reparationen ved at lukke molen for offentligheden.

I indstillingen fra forvaltningen blev politikerne i økonomiudvalget da også opfordret til tage sparevejen med en molelukning.

Villum Christensen oplyser, at man ved at bevilge de ekstra godt fire millioner kroner til molerne, som derfor nu repareres for knap 10 mio. kr., ønsker at få problemet med nedslidningen løst en gang for alle, så man ikke igen senere skal bøvle med »fortidens syndere«, hvor der i mere end 20 år ikke er sket vedligholdelse af den tidligere færgehavn, bygget i slutningen af 1950erne.

, - Man kan roligt sige, at havnen var en dyr gave at få af DSB og staten, men omvendt udgør molerne også nogle unikke muligheder, som hermed kan udnyttes, når de nu bliver bragt i ordentlig stand, og arbejdet med at udvikle vandsportscenteret i området kan fortsætte, siger Villum Christensen.

Kilder oplyser i øvrigt til Sjællandske, at kritikken af den manglende molevedligholdelse rettet mod henholdsvis Korsør og Slagelse Kommune skal tilføjes det faktum, at moler og havn i over fem år var privatejet af Lund-gruppen i Odense, der havde planer om at bygge en kanalby, som aldrig blev til noget. Angiveligt var der ingen vedligeholdelse, da havnen var privat ejet, ligesom DSB heller ikke i årene op til lukningen foretog nævneværdig vedligeholdelse.

Kommunens skatteydere har i forvejen lagt 12-13 millioner kroner i havnen for at omdanne den til et vandsportscenter. Efter reparationerne af molerne venter nye millionregninger til reparation af de tærede og hullede spunsvægge i færgelejerne, hvor områder er spærret af grundet fare for sammenstyrtninger.

Iagttagere vurderer, at arbejdet med den delvise opfylning af færgelejerne med sten til bedre at absorbere bølger i havnen samt reparation af de gennemtærede spunsvægge på spidsen af lejerne, hvor udspringstårnet er placeret, efter al sandsynlughed ikke kan nås, så det er færdigt, når badesæsonen indledes i 2019.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk