24. juni 2021
Lejligheden i Slagelse bærer præg af, at Mia Jørgensen er mor. Men selv om hun ser sin datter, der er anbragt i familiepleje, to gange om måneden, føles det som om, at hun har mistet hende. Og de følelser er svære at dele med andre. Derfor er Mia Jørgensen glad for, at der i Slagelse Kommune nu udrulles et pilotprojekt om sorgterapi for forældre til anbragte børn. Emnet er nemlig tabubelagt.
Lejligheden i Slagelse bærer præg af, at Mia Jørgensen er mor. Men selv om hun ser sin datter, der er anbragt i familiepleje, to gange om måneden, føles det som om, at hun har mistet hende. Og de følelser er svære at dele med andre. Derfor er Mia Jørgensen glad for, at der i Slagelse Kommune nu udrulles et pilotprojekt om sorgterapi for forældre til anbragte børn. Emnet er nemlig tabubelagt.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mia fik fjernet sin datter midt om natten: - Det er så skamfuldt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Mia fik fjernet sin datter midt om natten: - Det er så skamfuldt

Midt om natten fik Mia Jørgensen tvangsfjernet sin kun fem måneder gamle datter. Og tilbage stod hun derfor med både stor sorg og stor skam over ikke - ifølge kommunen - at slå til som forælder. Et terapiforløb som det, der nu udrulles i Slagelse, er derfor vigtigt.

Slagelse - 24. marts 2021 kl. 12:07
Af Fleur Sativa

- Jeg havde glædet mig. Og jeg vidste i lang tid, hvad hun skulle hedde.

arrow Læs også: Føler sig svigtet: - Hvorfor skulle mit barn tvangsfjernes midt om natten?

34-årige Mia Jørgensen knuger hænderne om den kop, hun sidder med, mens hendes blik forsvinder ned i den kulsorte og bitre kaffe.

Da hun endelig ser op, stjæler de røde blodsprængninger opmærksomheden fra hendes blå-grønne øjne, som er rammet ind af en mørk mascara. Den bliver stædigt siddende, da en tåre flygter ud gennem øjenkrogen.

Mia Jørgensen løfter sit brillestel og vifter den væk.

Det er snart to år siden, at hun mistede sin datter Clara. Ikke til sygdom. Og ikke til en ulykke. Men det var ulykkeligt. For Slagelse Kommune vurderede, at Mia Jørgensen ikke kunne drage den rette omsorg.

Så pludselig stod de og bankede på. Midt om natten. Og da de havde taget hendes datter, blev Mia Jørgensen efterladt til sig selv. I sorg. Og med så stor en følelse af skam, at hun næsten ikke turde fortælle det til nogen.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Ifølge Slagelse Kommune er Mia Jørgensen ikke i stand til at drage den rette omsorg for sin datter Clara. Derfor blev hun som helt lille fjernet hjemmefra - og tilbage stod Mia Jørgensen med en stor, smertefuld sorg. Foto: Per Christensen

Tvangsfjernelsen »knækkede« hende, beskriver Mia Jørgensen med egne ord. Men hun er langt fra den eneste forælder, der har oplevet at få fjernet sit barn fra hjemmet.

Terapi skal bryde tabu

I 2019 blev der således på landsplan anbragt 13.600 børn og unge i enten en plejefamilie eller på en døgninstitution, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

I Slagelse Kommune alene blev der anbragt 257 børn. Én af dem var lille Clara, der i dag er fyldt to år og anbragt i en plejefamilie.

"Tidligere venner har ikke kunnet forstå det og har stillet sig spørgende: »Jamen. Hvorfor må du ikke have dit barn?«"
- Mia Jørgensen,
mor til anbragt datter

Mia Jørgensen er derfor glad for, at der i kommunen nu udrulles et pilotprojekt om sorgterapi for forældre til anbragte børn. For sorgen, der følger med tabet, er i høj grad et tabubelagt emne, mener hun.

- Tidligere venner har ikke kunnet forstå det og har stillet sig spørgende: »Jamen. Hvorfor må du ikke have dit barn?« Og det er som forælder så skamfuldt bare at forestille sig det syn, som de måske pludselig vil få på en. Det er frygteligt, forklarer Mia Jørgensen, der derfor kan genkende, at det har været svært at snakke om.

- De første par dage græd jeg bare. Jeg lå. Og jeg græd. Jeg kunne ikke noget andet, forklarer hun ved mindet.

»Ét stort, sort hul«

I dag har Mia Jørgensen lov til at se sin datter Clara to gange om måneden under støttet samvær af en varighed på to timer. Og det er længe. For ganske nylig lød samværet nemlig på kun halvanden time ad gangen.

Men selv om både legetøj og billeder af Clara er at finde i hele lejligheden hjemme hos Mia Jørgensen, føler hun det meste af tiden, at hun har mistet sin datter.

Mens hun arbejder på at få hende hjem igen, er hun derfor samtidig nødt til at bearbejde den sorg, der er forbundet ved netop at føle et tab, der er så altoverskyggende stort.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Mens Mia Jørgesen arbejder på at få sin datter hjem igen, er hun samtidig nødt til at bearbejde den sorg, der er forbundet ved netop at føle et tab, der er så altoverskyggende stort. Foto: Per Christensen

- Det er ét stort, sort hul. Eller sådan føles det. Det føles som om, at halvdelen af én selv er revet væk fra en. Så det er en kæmpestor sorg, man skal have bearbejdet. Og det skal man have tid til, forklarer Mia Jørgensen og drikker en slurk af sin kaffe, der efterhånden er ved at være både kedelig og kold.

Heldigvis for Mia Jørgensen har hun haft venner og familie, som hun kunne læne sig op ad, efter kommunen dén nat stod og bankede på døren og tog Clara med.

Hvis hun ikke havde haft det, tør hun ikke tænke på, hvor hun havde været i dag.

Opsøgte selv psykiater

- Vi lå og sov, da der er en, der pludselig siger, at jeg skal komme ud i stuen. Og så spørger jeg, om der er noget galt, hvortil vedkommende siger: »Ja, det er der«, husker Mia Jørgensen om den eksakte nat for to år siden.

Lille Clara blev her fjernet på baggrund af en indberetning sendt af det socialpædagogiske opholdssted Birkehuset i Odense, hvor Mia Jørgensen på det tidspunkt boede efter et par måneder på Holmegaardshuset i Fensmark.

Artiklen fortsætter...

Men Mia Jørgensens kontakt med systemet startede lang tid før.

Allerede under graviditeten var Svendborg Kommune, hvor hun på det tidspunkt boede, opmærksomme på hende.

Ifølge Mia Jørgensen skyldtes det nogle forskellige diagnoser, som hun fik af en psykiater, som hun selv opsøgte i starten af sine 20'ere. Men diagnoserne har hun siden »rystet af sig«, fortæller hun.

- Jeg har ikke nogen diagnose. Og jeg tager ikke noget medicin. Men dengang fortalte alle mig, at jeg var »underlig« og »nok fejlede noget«, så jeg gik op og spurgte: »Kan jeg fejle det her?«, og så sagde han egentlig bare »ja«, fortæller Mia Jørgensen, der altså ikke følte sig korrekt diagnosticeret.

Usikker på sig selv

I virkeligheden var Mia Jørgensen efter eget udsagn »bare« meget usikker på sig selv. Det kom efter en barndom med blandt andet mobning og viste sig i hendes voksne liv ved, at hun var genert og indelukket.

Og skal man tro psykoterapeut Karen Buie, der en del af det nye pilotprojekt om sorgterapi, er den historie ikke svær at tro på. For ofte kendetegner netop én særlig ting de forældre, der af kommunen vurderes til ikke at kunne klare forældreopgaven, fortæller hun:

Ofte er de selv vokset op med en form for omsorgssvigt.

Artiklen fortsætter efter billederne...

Når Mia Jørgensen har samvær med sin datter, leger de to ofte på legepladsen i boligområdet, hvor Mia Jørgensen bor. Det sker kun to gange om måneden af en varighed på to timer. Foto: Per Christensen

Heldigvis for Mia Jørgensen har hun haft venner og familie, som hun kunne læne sig op ad, efter kommunen dén nat stod og bankede på døren og tog Clara med. Men det vil være anderledes - og bedre - at snakke med en terapeut, mener hun. Foto: Per Christensen

Mia Jørgensen har efter eget udsagn altid været meget usikker på sig selv. Det kom efter en barndom med blandt andet mobning og viste sig i hendes voksne liv ved, at hun var genert og indelukket. Men hun tror stadig på, at hun kan være en god mor. For at kunne se fremad, er hun - ligesom andre forældre i hendes situation - dog nødt til at bearbejde sin sorg, fastslår hun. Foto: Per Christensen

At tilbyde hjælp til bearbejdelsen af den sorg, der er forbundet med at få et barn anbragt, er »det mindste«, samfundet kan gøre, mener Karen Buie.

- På mange områder anerkender vi i dag, at bearbejdelse af sorg er essentielt for den sorgramte i forhold til at kunne leve sit liv med alt, hvad det indebærer for den enkelte og for samfundet. Så for mig at se er det oplagt også at tage vare på denne gruppe af sorgramte, forklarer hun, men fastslår:

- Som samfund kunne vi i langt højere grad tilbyde disse forældre et ophold i en specialiseret plejefamilie.

- Det vil være mindre skamfuldt

Tilbage i Slagelse sidder Mia Jørgensen derfor i dag ikke alene med en svær sorg. Hun sidder også med en følelse af ikke at være blevet hjulpet nok som mor - generelt.

"(...) jo hurtigere, man kan komme ud med frustrationerne og sorgen, jo hurtigere kan man også se fremad"
- Mia Jørgensen,
mor til anbragt datter

Efter hun fik fjernet sit barn, blev hun endda afvist, da hun efterspurgte psykologhjælp til at håndtere sorgen, fortæller hun.

- Da de tog Clara, havde hun de her øjne. Som om, hun godt vidste, at nu tog de hende væk. At nu skulle hun ikke længere... Mia Jørgensen taber tråden, da hun igen må forsøge at samle sig.

- Det er hjerteknusende at tænke på. Men det vil være mindre skamfuldt at fortælle om den sorg til en terapeut, der er uddannet til at se og forstå, hvorfor man har det, som man har det. Og jo hurtigere, man kan komme ud med frustrationerne og sorgen, jo hurtigere kan man også se fremad, fastslår den 34-årige mor fra Slagelse, da hun sætter kaffekoppen fra sig og retter ryggen.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk