21. februar 2020
Foto: Evan Hemmingsen
Foto: Evan Hemmingsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Medarbejdernes sidste hilsen: Vi kommer til at savne dig, Jess

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medarbejdernes sidste hilsen: Vi kommer til at savne dig, Jess
Slagelse - 14. januar 2020 kl. 16:16
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

MINDEORD: Søndag d. 12. januar fik vi den tragiske meddelelse om, at Jess var sovet stille ind efter kort tids sygdom - kun 62 år gammel.

arrow Læs også: Dødsfald aflyser Slagelse-revy

Jess havde netop afhændet sit hjertebarn - bilforretningen på Ndr. Ringgade 1, og skulle til at trappe ned for at hellige sig familien - det nåede han desværre ikke.

Det hele startede på Løvegade, da Jess blev medejer af P.M. Olsen A/S i 1995. Afdelingen i Kalundborg åbnede i 2000.

Året efter i 2001 opførtes bilhuset på Ndr. Ringgade 1 som efterfølgende blev udvidet af flere omgange. P.M. Olsen A/S havde i flere år forhandlingen af Opel, men Jess var fremsynet, og som en af de første i Danmark lavede han aftaler med flere importører, således forretningen til sidst havde fire bilmærker og voksede til en af Vestsjællands største bilforretninger.

I det hele taget havde Jess mange ideer, og han kunne slet ikke lade være med at sætte nye ting i gang.

Det var også Jess, der fik ideen til, at Slagelse skulle have sin egen revy - Slagelse revyen, som blev opført første gang i 2017.

Jess var Slagelse-dreng, for hvem det lokale betød utroligt meget, og han blev ked af det, når Slagelse blev kaldt »Udkants-Danmark«.

Langvarige relationer betød meget for Jess, og med sit udadvendte væsen og sin positive tilgang til livet havde han et kæmpe netværk - og man gik aldrig forgæves, hvis man havde behov for hjælp eller et godt råd.

Vi kommer til at savne skideballerne, hans gode humør og ikke mindst hans sangstemme, som flere gange dagligt gjaldede igennem firmaet.

Vores tanker og medfølelse går nu til Jess' kone Maibritt, hans døtre Karen og Ann-Sophie, samt hans to guldklumper - børnebørnene Villads og Clara.

Æret være Jess' minde.

Medarbejderne hos P.M. Olsen A/S.

(Bisættelsen finder sted på lørdag d. 18. januar kl. 13.00 fra Sct. Mikkels Kirke, Rosengade 4A, Slagelse)

arrow Kendt bilmand pludselig død
13. januar 2020 kl. 14:48 Opdateret: kl. 15:51

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk