18. november 2019
Billedet her viser et parti ulovligt fyrværkeri beslaglagt af politiet. Foto: Christian Mikkelsen
Billedet her viser et parti ulovligt fyrværkeri beslaglagt af politiet. Foto: Christian Mikkelsen
Foto: Christian Mikkelsen FOTO: MIK.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Masser af kanonslag og uro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Masser af kanonslag og uro
Slagelse - 07. november 2019 kl. 09:45
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag aften blev reglerne for affyring af fyrværkeri nok en gang overtrådt i Slagelse.

Omkring klokken 18.00 fik politiet flere anmeldelser om, at der blev fyret kanonslag af i området omkring Pantholm og Byskov Alle i Slagelse. Et par politipatruljer kørte til stedet, hvor der var ganske fredeligt, da politiet ankom.

Klokken 20.26 kom der igen en anmeldelse om, at der var uro på Pantholm, hvor en 10-15 unge skabte utryghed og generede kunderne til en dagligvarebutik - men denne gang dog ikke noget fyrværkeri.

Politiet traf et par unge fyre på stedet, og de blev bedt om at tage hensyn til andre på gaden.

Politiet gør i anledning af sagen opmærksom på reglerne for fyrværkeri.

* Du må kun fyre fyrværkeri af i perioden 27. december til og med 1. januar. Resten af året er det ulovligt at bruge fyrværkeri. Du kan købe fyrværkeri i butikkerne fra 15. december til 31. december.

* Det er ulovligt at købe fyrværkeri for unge under 18 år.

* Fyrværkeri skal være CE-mærket. Det er kun fyrværkeri, der er CE-mærket, som kan sælges lovligt i Danmark.

CE-mærket viser, at producenten har fået fyrværkeriet testet og godkendt.

* Hvis dit fyrværkeri ikke er CE-mærket, er det ulovligt og kan være farligt. Det er også ulovligt at sælge professionelt fyrværkeri til privatpersoner.

Opdager du ulovligt fyrværkeri, for eksempel professionelt fyrværkeri, der sælges til private, skal du kontakte politiet. Det kan du gøre i din politikreds eller ved at ringe 114.

Hvis du opdager fyrværkeri, som mangler CE-mærkning eller som fejler ved brug, kan du kontakte Sikkerhedsstyrelsen, der kan vejlede dig i, hvad du skal gøre.

Du kan læse mere på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk