19. juli 2018
Bildsøvej blev helt afspærret i et par timer, mens redningsfolk arbejde på stedet.
gallery icon

Se billedserie

Bildsøvej blev helt afspærret i et par timer, mens redningsfolk arbejde på stedet.
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mand mister livet efter brand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mand mister livet efter brand
Opdateret 10. januar 2018 kl. 12:52
Slagelse - 10. januar 2018 kl. 12:37
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En livløs person blev onsdag formiddag reddet ud af et brændende hus på Bildsøvej i Kirke Stillinge. Det oplyser indsatsleder Michael Gravgaard til Sjællandske.

arrow Læs også: Strygejern årsag til dødsbrand

- Vi modtog en alarm klokken 9.24 og ankom hurtigt til stedet, fortæller han.

Han beskriver et scenarie, hvor en sort og meget kraftig røg væltede ud af huset og ind over vejen. Røgen var så kraftig, at man ikke kunne se igennem den.

- Da jeg ankommer, ligger der en livløs person ude på vejen. Og som jeg forstår det, er det en tilfældig forbipasserende, der har reddet husets beboer ud, siger indsatslederen.

Han ved ikke, hvem den livløse person er, men formoder, at det er husets beboer.

- Det var en »voksen« mand, men jeg kunne ikke få kontakt med ham, siger indsatslederen.

Kort efter ankom en ambulance, som straks tog sig af den livløse person.

Brandvæsenet måtte tilkalde ekstra assistance for at sikre sig, at branden ikke bredte sig til nabohusene samt et garageanlæg, som støder lige op til huset.

Det lykkedes Slagelse Brand og Redning at få kontrol over ilden efter cirka 20 minutter.

- Vi ved endnu ikke, hvordan branden er opstået, så nu skal huset undersøges af brandteknikere, siger Michael Gravgaard.

Alle husstande får varme via gas, og det første, brandmandskabet gjorde, var at afbryde gassen.

Om det har været en brændeovn eller andet, som har antændt huset, skal nu undersøges nærmere.

Klokken 12.51 oplyser Kurt G. Nielsen fra lokalpolitiet i Slagelse, at husets beboer - en 90-årig mand - er afgået ved døden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk