24. november 2020
Reitangruppen vil sælge 41 tankstationer. Den opgave har EDC Erhverv fået.
gallery icon

Se billedserie

Reitangruppen vil sælge 41 tankstationer. Den opgave har EDC Erhverv fået.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mægler var bare nysgerrig: Står nu for spektakulær salgssag til 220 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mægler var bare nysgerrig: Står nu for spektakulær salgssag til 220 millioner kroner

Stenrig familie, hvis selskaber blandt andet ejer Rema 1000, vil sælge ud af porteføljen. Lokal mægler i form af Thomas Hansen fra EDC Erhverv skal stå for sagen, der rummer 41 tankstationer i hele landet. Det er mæglerens nysgerrighed, som lagde kimen.

Opdateret 21. november 2020 kl. 07:02
Slagelse - 21. november 2020 kl. 06:00
Af Carsten Lysdal

Det betaler sig at være nysgerrig. Det kan Thomas Hansen, der er ejendomsmægler hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, skrive under på.

Han står for salget af Marievangssvej 49-51 i Slagelse, som hidtil har huset eksempelvis en tankstation, men som i fremtiden skal bruges til boliger. Rettere 82 beboelige studieoaser, som Høng-firmaet JBS Byg & Rådgivning næsten har fået grønt lys til at opføre. Dog skal der først udfærdiges en lokalplan, der rummer netop muligheden for at opføre boliger og dermed erstatter en tidligere plan, der stammer helt tilbage fra 1979.

Sagen ligner en af mange, som mægleren igennem tiden har stået for. Og dog. Den skiller sig nemlig også ud på væsentlige fronter, eftersom der i kølvandet er fulgt en stor sag for 220 millioner kroner.

Ejer vil sælge ud

Den hidtidige ejer af grunden er selskabet Mustang Danmark Øst A/S. Det har et dansk søsterselskab med »Vest« i slutningen og står for blandt andet Shell/7-Eleven- samt Uno X-tankstationer i hele landet

Moderselskabet Reitan Eiendom er en del af Reitangruppen, som ejes af den stenrige norske familie med efternavnet Reitan. Den er god for et tocifret milliardbeløb takket være en af de mangeårige guldgruber Rema 1000, som har skæppet godt i kassen.

Nu er det dog på tide at sælge ud af tankstationerne, lyder det fra Reitangruppen, som vil af med 41 tankstationer i Danmark plus en erhvervsgrund.

- Det er ikke noget, der sker hver dag. Det er ejendomme for over 200 millioner kroner, som vi i lille Slagelse har drevet op. Det er vildt, siger Thomas Hansen, der har fået til opgave at stå for at sælge ud af arealerne, der i dag danner grund for Shell, 7-Eleven og nogle af Uno X' 121 automatanlæg i Danmark. Der er 170 i Norge.

Tog kontakt til ejer - og fik endnu større opgave

Egentlig er det et vaskeægte tilfælde, der har sendt salgssagen i retning af Korsørvej, hvor EDC Erhverv har til huse lokalt i Slagelse.

At ejeren vil sælge porteføljen gennem EDC, der som sagt beløber sig til knap en kvart milliard kroner, skyldes mere eller mindre Thomas Hansens nysgerrighed.

- Det er lidt spøjst. Jeg kørte forbi grunden på Marievangsvej en dag og så, at den bare stod og var tom. Derfor tog jeg kontakt til ejeren, som så gerne ville sælge, siger Thomas Hansen, som i dag er stolt over at få til opgave at sælge de 42 grunde, hvoraf 41 har tankstationer som lejere.

Kører videre

Så ønsker du at gøre en solid investering, er det nu muligt at blive ejer af en millionforretning.

Prisen er 220 millioner kroner for den samlede portefølje, og med en række uopsigelige lejekontrakter for adresserne i dag kan man regne med et afkast svarende til omtrent ni-ti procent.

Stort set alle steder er der lejere i dag. Bruttolejen varierer fra årligt 181.000 kroner et sted til 1,5 millioner et andet. Samtidig er adresserne fordelt i hele landet: fra Rødekro, hvor den største grund ligger, over Lemvig med den mindste til københavnsområdet og altså Sjælland.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk