15. december 2018
I filmen "Landet af Glas" spiller Flora Ofelia »Neia«, mens Albert Rudbeck Lindhardt er »Jas«.
gallery icon

Se billedserie

I filmen "Landet af Glas" spiller Flora Ofelia »Neia«, mens Albert Rudbeck Lindhardt er »Jas«.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: MGP-stjerne debuterer som skuespiller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

MGP-stjerne debuterer som skuespiller
Slagelse - 14. juni 2018 kl. 06:30
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I en alder af blot ni år blev Flora Ofelia Hofmann Lindahl landskendt, da hun med sangen »DuDuDu« vandt MGP 2015 - Børnenes Melodi Grand Prix i Gigantium i Aalborg.

Nu - tre år efter - er den unge pige på vej ind i den spændende filmverden, hvor hun har en hovedrolle i en ny, dansk ungdomsfilm - »Landet af Glas«.

Den har først landsdækkende biografpremiere den 19. juli, men allerede på lørdag er der gallapremiere i København. Filmen er instrueret og skrevet af børnevært-duoen Marie Rønn og Jeppe Vig Find, som er makkerparret bag talrige børne- og ungdomsprogrammer - heriblandt DR's »Lille Nørd« og »Vilde Venner«.

Sjællandske fangede den unge skuespillerinde på mobiltelefonen onsdag eftermiddag, hvor hun netop havde fået fri fra skole - hun går i 6. klasse på Herlufsholm i Næstved.

- Det har været vildt spændende at være med til, fortæller hun med begejstring i stemmen.

Optagelserne startede for over et år siden, og det har betydet, at Flora Ofelia på et tidspunkt måtte være væk fra skolen i en måneds tid.

- Men jeg havde fået lov af skolen, og jeg har også bagefter sørget for at få lært det, jeg gik glip af, siger den unge pige samvittighedsfuldt.

- Nu er du jo mest kendt for at synge - skal du også synge i filmen?

- Ikke synge direkte, nej, men jeg har i forbindelse med filmen skulle lave nogle synge-lyde, fortæller hun om sin rolle som elverpige.

- Vil du fremover satse mere på film end på sangkarrieren?

- Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme ind på skuespillerskolen om fire år, når jeg er bliver 17, fortæller hun og tilføjer:

- Men jeg har ingen planer om at stoppe med at synge. Faktisk har jeg skrevet en ny sang, som forhåbentlig udkommer på et tidspunkt, efter filmen har premiere den 19. juli, fortæller hun. Flora Ofelias far, Jesper Hofmann Lindahl, er selv musiker, komponist og producer, og han hjælper naturligvis sin datter med musikken.

Tilbage til filmen, som har gallapremiere på lørdag:

- Har du selv set den færdige film?

- Nej, jeg har kun set forskellige klip, som jeg næsten ikke kunne huske, jeg havde været med til, men ikke den færdige film. Jeg skal se den første gang på lørdag i København, hvor jeg også har inviteret en masse af mine venner, siger hun.

- Er det en film, som alle kan se?

- Jeg vil sige, at hvis man er syv år eller derunder, så skal man nok være sammen med en voksen, for der er altså flere scener, som godt kan være lidt uhyggelige.

Biografpremieren er som nævnt 19. juli, men allerede nu kan man se en trailer på Youtube ved at søge på »Landet af Glas«.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk