20. november 2019
Klubhuset ligger her på Flakkebjerg Stationsvej.
Klubhuset ligger her på Flakkebjerg Stationsvej.
Foto: Carsten Lysdal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: MC-klub udsat for omfattende hærværk: Talsmand afviser konflikt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

MC-klub udsat for omfattende hærværk: Talsmand afviser konflikt
Opdateret 30. august 2019 kl. 07:13
Slagelse - 30. august 2019 kl. 07:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Op imod 15 vandalers hærværk mod motorcykelklubben Bifrost MC's klubhus i den lille Flakkebjerg Stationsby har gjort flere beboere utrygge.

arrow Læs også: Idyllen brudt i lille by: Maskerede mænd smadrer klubhus

Sjællandske erfarer, at der omkring klubben, der indtil for nylig var en afdeling af Sons Of Freedom, ellers har hersket både fred og tolerance. I hvert fald ifølge de beboere i lokalområdet, der modsat nu mener, at bøtten er vendt.

- Godt nok larmer de engang imellem med deres motorcykler, men vi alle skal jo også være her, så det er ikke det, der er problemet. De har altid været gode til at meddele os, hvis de holdt nogle fester. Det gjorde de også tidligere på måneden, fordi de ville holde navnefest. Som sædvanlig kommer der rigtig mange mennesker, siger anonym nabo, som på vandrørene har lyttet sig frem til, at klubben er Bandidos-relateret.

En talsmand fra klubben, som Sjællandske har talt med, afviser, at der er en konflikt med en given gruppering.

- Vi har haft klubhuset i tre år, og der har aldrig været noget som helst. Hvem der står bag det her, har vi ingen anelse om. Det må bunde i en misforståelse, siger han og bedyrer, at man i dag ikke er mere Bandidos-relateret end tidligere.

- Det er de samme mennesker, der kommer, selv om klubben har skiftet navn. Og igen: Vi er ikke i konflikt med nogen. Det er politiet, der puster det op til noget, det slet ikke er, siger han.

I samtaler med politiet får naboerne at vide, at det er »nogle kedelige naboer, I har fået«. Og det må siges, indrømmer den anonyme nabo, der mener, at motorcykelklubben må overveje fremtiden.

- Hvis det her fortsætter, så mener jeg slet ikke, de skal være her. Det er vores lille by, og hvorfor skal der køre politi rundt hele tiden, og hvorfor skal vi risikere, at der igen sker noget som i fredags, siger beboeren, der i øvrigt undrer sig over, hvorfor der ingen medlemmer var på adressen netop i fredags.

Klubaftener finder nemlig sted på onsdage og fredage.

- Men på den anden side var det nok heldigt, at der ikke var nogen, mens alle de mænd kom. Hvad kunne det ikke være endt i, tænker hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk