13. december 2017
På auktionen var der ingen paraplyer, men publikum havde også sørget for deres egne...
gallery icon

Se billedserie

På auktionen var der ingen paraplyer, men publikum havde også sørget for deres egne...
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lyserød Lørdag i silende regn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lyserød Lørdag i silende regn
Slagelse - 08. oktober 2017 kl. 15:31
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag formiddag var helt klart mere grå end lyserød. Faktisk væltede regnen ned det meste af tiden, og det var surt for de mange, som havde set frem til en hyggelig dag i bymidten med fokus på at Støtte Brysterne (støtte brystkræft via Kræftens Bekæmpelse).

Det våde vejr betød, at der var væsentlig færre mennesker på gader og stræder, men, som man siger: »The show must go on«.

- Vil du have et kys, spurgte en aldeles gennemblødt Helle Blak (SF), da Sjællandske ankom til Nytorv klokken 10.30. I hånden havde hun en pose med det søde stads.

- Jeg er ikke så meget til søde sager, svarede avisens udsendte, hvorefter Blak kvitterede med den ægte vare på kinden.

Pludselig så dagen ikke længere så håbløs ud, og der var da også flere smil fremme under de mange paraplyer på pladsen. Ikke mindst fra de mange forskellige handlende, for hvem vejret ikke så ud til at være noget problem.

- Det er jo Danmark, og sådan er vejret bare, som en sagde.

Henne ved scenen var en stor gruppe dansere - Believe Dance - i fuld gang med at vise, hvad de kunne. Man fristes til at kalde det en regndans, men det var nu mere i tidssvarende rytmer, der for en stund sendte lidt varme rundt i kroppen på de unge deltagere.

På pladsen var også Torben Kjerulff, formand for Business Slagelse, som er hovedarrangør:

- Ja, vejret i dag minder om de ture, som Team Rynkeby også har været ude på flere gange, konstaterer han under en paraply og fortæller, at Rynkeby-rytterne faktisk er ude at cykle denne formiddag i anledning af Fodsporets fem-års jubilæum.

- Men pyt, de har prøvet det, som er værre, smiler han.

En anden stor aktivitet - dog ikke på Nytorv - var en golfturnering hos Trelleborg Golfklub fra klokken 10 til 16.

På trods af det elendige vejr blev turneringen alligevel gennemført med 60 deltagere.

Klokken 11 var Jan Petersen (tidligere Vita Flora) som sædvanlig klar ved mikrofonen som erfaren auktionarius, og selv om både antallet af publikum og effekter var noget beskedne, så gik han til opgaven med vanlig krum hals. Faktisk var der auktionsværdier og præmier for over 120.000 kroner - skænket af byens butikker og erhvervsliv - og ideen er, at folk skal »lokkes til« at overbyde en vare, for dermed at være med til støtte Kræftens Bekæmpelse.

På Nytorv så man også en masse lokale byrådspolitikere - både eksisterende og potentielle - som gerne ville fortælle folk om sig selv, deres parti og synspunkter.

Blandt andet gik tidligere borgmester Lis Tribler (S) rundt under en farvestrålende paraply og delte røde roser ud:

- Er de ikke flotte, spurgte hun og henviste til de mange vanddråber, som samlede sig i blomsterne.

Mange havde fornuftigt nok sørget for overdækkede telte, hvor man kunne få alskens information om de forskellige partier og stille spørgsmål til kandidaterne.

Enkelte havde sørget for varm kaffe og kakao, hvilket var et stort hit på en usædvanlig våd lørdag.

Søndag eftermiddag oplyste Helle Madsen, at der blev indsamlet over 40.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk