14. november 2018
Svømmehallen i Gerlev er bygget i 1938 og er stort set ikke ændret siden. På billedet her fra 2010 tages den i besiddelse af et hold nye elever. Privatfoto
Svømmehallen i Gerlev er bygget i 1938 og er stort set ikke ændret siden. På billedet her fra 2010 tages den i besiddelse af et hold nye elever. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lukning af svømmehal giver svømmeklub problemer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lukning af svømmehal giver svømmeklub problemer
Slagelse - 18. august 2018 kl. 06:58
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På mandag 20. august starter svømmesæsonen i Slagelse, men den kommer i år ikke helt til at gå efter planen.

Om ganske kort tid vil det nemlig blive umuligt at bruge Gerlev Svømmehal, som skal igennem en nødvendig renovering.

Det fik Slagelse Svømmeklub besked om via et brev udsendt fra forstander Finn Berggren på Gerlev Idrætshøjskole 13. august, og det giver problemer.

- Vi har cirka 15 timer (140 børn) i hallen vi skal have dækket ind på anden vis, og det har vi dags dato informeret kommunen om og afventer en løsning fra deres side, hedder det i en udsendt meddelelse fra svømmeklubbens bestyrelse til medlemmerne.

Her skriver bestyrelsen videre:

- Vi arbejder dog selv på en nødplan, og derfor er alle hold pt. lukket for tilmeldinger, så vi kan sikre, at alle får tilbudt et alternativt hold.

Det er dybt beklageligt med sådan en besked lige op til sæsonstart, men det er fuldstændig ude af klubbens hænder. Vi kan kun glæde os over at hallen bliver langt bedre at svømme i efterfølgende, står der at læse i meddelelsen.

Hvor det også oplyses, at »alle svømmer fortsat som planlagt, dvs. opstart i Gerlev og Slagelse mandag d. 20/8.«

Det har ikke været muligt at træffe en repræsentant for svømmeklubben for en uddybende kommentar.

Forstander Finn Berggren oplyser, at idrætshøjskolen har været stillet overfor kravet om renovering længe, og rent faktisk har kørt på en dispensation det seneste år.

Der er tale om, at man skal leve op til et lovpligtigt krav om fælles gennemstrømshastighed af vand i danske svømmehaller.

- For vores vedkommende betyder det, at hele fundamentet og teknikrum skal udskiftes samtidig med at hele gulvet skal hugges op og genanlægges med overløbsriste. Det er en så stor og krævende proces, at vi måtte sikre os, at vi dels fik den nyeste teknologi for vandrensning indlagt og dels var der ikke uventet en økonomisk udfordring, skriver Finn Berggren i et brev til brugerne.

Han siger til Sjællandske, at højskolen har arbejdet hårdt på at skaffe den nødvendige økonomi.

Det er først lykkedes nu via omlægning af nogle lån.

Renoveringen løber op i næsten seks millioner kroner. Slagelse Kommune kommer med de to millioner kroner, og højskolen har sparet en enkelt million op.

Ombygningen går i gang hurtigst muligt og ventes afsluttet sidst på efteråret.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk