23. februar 2018
Den store »skat fra Bakkegård» indeholdt blandt denne hele dirhem. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Den store »skat fra Bakkegård» indeholdt blandt denne hele dirhem. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalt danefæ er i »Årets top 10«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalt danefæ er i »Årets top 10«
Slagelse - 23. januar 2018 kl. 08:42
Af Mathilde Donslund Malling
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er arkæologiske fund gjort i blandt andet Slagelse på listen over »Årets Danefæ top 10«, som tv-kanalen dk4 står bag.

Slagelse-egnen er repræsenteret hele to gange på listen, som i sin fulde version snart offentliggøres på tv-kanalen.

Et af disse fund er den såkaldte »skatten fra Bakkegård«, som stammer fra vikingetiden og indtil videre tæller cirka 200 genstande.

»Skatten« blev fundet af Per Kirckhoff Hansen på en af sine utallige ture med sin detektor, og stedet denne dag var en nypløjet mark syd for Rosted.

Inden for få kvadratmeter opsamlede arkæologen omkring 60 genstande - først og fremmest arabiske dirhems - hvor de fleste meget ekstraordinært var hele. Normalt finder man kun overklippede dirhems, fordi de blev brugt som betalingsmiddel efter sølvvægt.

Senere blev yderligere 90 genstande fundet og herefter forsigtigt taget op. Skatten indeholdt foruden 90 hele dirhems også to mønter udmøntet i Hedeby, adskillige sølvarmringe, guldstykker - og et af de »smukkeste sølvdragehoveder«, der er produceret i Danmark.

Per Kirckhoff Hansen havde på forhånd en fornemmelse af, at dk4 ville sætte fundet på sin liste, selvom at placeringen i top ti er en nyhed for ham.

- Anerkendelse er godt, men det at bidrage til Danmarkshistorien er bedre, siger arkæologen.

Det andet lokale fund på listen er »ligæderen fra Gudum«. Denne lille figur forestiller Fenrisulven med guden Tyrs hånd i gabet, og er fundet ved byen Gudum. Meget ofte finder man vikingegenstande med genkendelige nordiske guder nær disse før-kristelige helligsteder.

Den lille figur af Fenrisulven har engang prydet toppen af en nål.

Fundenes placeringer på listen afsløres den 26. januar klokken 20.55 på kanalen.

Per Kirckhoff Hansen oplyser desuden, at de to lokale fund i år udstilles på museet Kongernes Jelling, nærmere bestemt fra den 28. januar til den 31. oktober.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk