20. maj 2019
De fire dygtige portrætkunstnere fra Skælskør Skoles kunsttalentklasser: Cathrine, Emilie, Anna og Melahat.
gallery icon

Se billedserie

De fire dygtige portrætkunstnere fra Skælskør Skoles kunsttalentklasser: Cathrine, Emilie, Anna og Melahat.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokale kunstklasseelever udstiller portrætter på Frederiksborg Slot

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokale kunstklasseelever udstiller portrætter på Frederiksborg Slot
Slagelse - 16. maj 2019 kl. 09:44
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skælskør: Knap 400 talentfulde unge mennesker mellem 10-15 år fra hele landet indsendte i løbet af marts i år et portræt til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Det gjorde de i håb om at blive udtaget til at deltage i den landsdækkende portrætkonkurrence Portræt nu! For børn 2019.

Konkurrencen er sat i verden for at give børn og unge mulighed for at vise deres kunstneriske evner inden for portrætgenren. Målet med konkurrencen er at hjælpe skoler og billedkunstskoler til at sætte særligt fokus på portrættet som genre. En opfordring som faglig koordinator, underviser i designfaget på kunst- og designlinjen på Skælskør Skole samt på tegneholdet på Slagelse Ungdomsskole, Danilo Krstajic, ikke var sen til at tage op.

En klassisk disciplin
Eleverne i både 7., 8. og 9. klasse på Skælskør Skole samt eleverne på ungdomsskolens tegnehold blev derfor udfordret lidt ekstra i det obligatoriske portræt-forløb. Og det med stor succes.

Ni elever fra skolens kunsttalentklasser og to elever fra ungdomsskolen stod i sidste ende med så gode portrætter i hænderne, at Danilo Krstajic vurderede, at de alle skulle have en chance for at deltage i portrætkonkurrencen, som i øvrigt er et samarbejde mellem Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot og DR Ultra, og han indsendte derfor med elevernes samtykke deres respektive portrætter.

Holdt op imod talentfulde unge fra resten af landet, var chancerne små - men alligevel endte hele fem af de ni lokale kunstnerspirer med at blive udtaget til Portræt nu! for børn 2019-udstillingen.

Udstillingen er den tredje af sin art, og cirka en tredjedel af de indsendte portrætter vil blive udstillet på Frederiksborg Slot fra den 29. maj.

Selve ferniseringen med dertilhørende prisoverrækkelse vil finde sted dagen før, og her er de lokale portrætkunstnere naturligvis inviteret til at deltage.

De fire kunstnere fra Skælskør Skole er henholdsvis Anna Aaskoven Sørensen, 7.k, Cathrine Nygaard Damborg Petersen, 8.k, Emillie Rolsted Grevelund, 8.k og Melahat Melissa Turhan, 9.k. Og fra Slagelse Ungdomsskole gik Augusta Eleonora Shultz, som til daglig er elev i 9. klasse på Antvorskov Skole, videre i konkurrencen.

Og at de alle har talent, giver vist sig selv ved et nærmere kig på de flotte portrætter, som snart kan opleves i den virkelige verden på Frederiksborg Slot i Hillerød fra den 29. maj og frem til den 5. august.

- Vi er på her på skolen meget stolte over vores elevers succes. Det er altid dejligt at få anderkendelse fra landets faglige autoriteter for det, som vi blandt andet laver i kunsttalentklasserne på Skælskør Skole, siger Danilo Krstajic, der selv er uddannet på Kunstuniversitetet i Beograd.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk