21. juni 2021
Konstitueringsmødet finder sted på fredag som planlagt. Blå blok har ellers anmodet om at få det udskudt.
Konstitueringsmødet finder sted på fredag som planlagt. Blå blok har ellers anmodet om at få det udskudt.
Foto: Claus Bech/Scanpix Denmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lodtrækning eller fælles fodslag: Fredag kan borgmesteren kåres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lodtrækning eller fælles fodslag: Fredag kan borgmesteren kåres
Opdateret 28. november 2017 kl. 14:28
Slagelse - 28. november 2017 kl. 14:23

Rød og blå står på hver deres side med 15 mandater i et kommende byråd. Jokeren og politikeren med det afgørende mandat, Liberal Alliances Villum Christensen, står i midten og kan afgøre og sikre det 16. mandat til en af fløjene, hvorefter så enten John Dyrby Paulsen (S) eller Stén Knuth (V) kan rende med borgmesterkæden.

arrow Læs også: Ann Sibbern tager ikke uden videre viceborgmesterpost

Der er dog stadig forhandlinger i kulissen.

Trods den nuværende situation, som af flere politikere benævnes »fastlåst«, er det længst siddende byrådsmedlem, socialdemokraten Flemming Erichsen, som er tidligere borgmester i Korsør, sikker på, at konstitueringsmødet holdes som planlagt - på fredag den 1. december.

- Det er varslet, og jeg har også talt med forvaltningen. Jeg har dog ikke modtaget og læst dagsordenen endnu, siger Flemming Erichsen, som står for indkaldelsen og for decideret at lede mødet på fredag, hvor kommunens kommende borgmester skal findes.

Der skal i hvert fald gøres et forsøg.

For at afstemningen ikke skal munde ud i en vaskeægte lodtrækning, skal der peges på en borgmester. Og med en Villum Christensen, der som udgangspunkt ikke vil pege på Stén Knuth - grundet sidstnævntes manglende evner udi ledelse - eller på John Dyrby Paulsen, fordi han så, hvis ikke der skabes en bred konstituering, kommer til at levere det afgørende mandat til rød blok, synes det hele meget mudret.

Et scenarie kunne dog være, at Stén Knuth trækker sig til fordel for en anden kandidat fra Venstre, for eksempel Knud Vincents, som dog tilsyneladende heller ikke vinder mange points hos Villum Christensen. Det kan dog også ske, at Venstre kommer i hus med en aftaletekst, som eksempelvis kan lokke SF ind i samarbejdet, hvormed Stén Knuth kan sikre 17 mandater bag sig (Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF).

Eller også kunne kompromisborgmesteren Troels Brandt (R) blive ham, som samler fløjene, om end han er grøn i politisk øjemed og ingen rigtig erfaring har fra det politiske liv.

Det kan også ske, at man ser en bred konstituering med Dansk Folkeparti, hvor spidskandidat Ann Sibbern om muligt ville kunne samle blokkene i et bredt samarbejde. Det kunne et flertal bestående af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og eventuelt SF.

Sidste scenarie er, at der trækkes lod, hvilket dog synes en smule usandsynligt, eftersom den formelle frist først er den 15. december.

arrow Stén Knuth: - Det bliver ikke nemt
30. november 2017 kl. 16:31 Opdateret: kl. 16:31
arrow Deling af borgmesterpost er kun set få gange før i nyere tid
30. november 2017 kl. 15:30 Opdateret: kl. 15:32
arrow Balladen er slut: Slagelse har valgt at dele borgmesterposten
30. november 2017 kl. 14:57 Opdateret: kl. 15:32
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk