25. oktober 2021
Hver tirsdag er der lektiecafé på Slagelse Bibliotek, men der mangler frivllige for at holde åbent flere dage om ugen. Arkivfoto.
Hver tirsdag er der lektiecafé på Slagelse Bibliotek, men der mangler frivllige for at holde åbent flere dage om ugen. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lektiecafé er åben - men frivillige mangler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lektiecafé er åben - men frivillige mangler

Hver tirsdag kan børn og unge få hjælp med lektierne på Slagelse Bibliotek. Men lektiecaféen skulle gerne have åbent flere dage om ugen, og derfor mangler der flere frivillige.

Slagelse - 17. september 2021 kl. 15:43
Af Anna Gudmann Hansen

I forrige uge skrev Sjællandske om den mangel på frivillige, der har ramt mange foreninger i Slagelse Kommune. Nu er der endnu et initiativ, der har brug for flere frivillige hænder, og hvor konsekvensen af manglen er til at føle på.

Foreningen »Sammen om Slagelse« har startet en lektiecafé på Slagelse Bibliotek, og lige nu holder den åbent hver tirsdag fra klokken 18 til 20. Men der er brug for lektiehjælp mere end bare én dag om ugen, derfor søger foreningen flere frivillige.

Der er behov for folk, der kan hjælpe inden for alle fag, men byrådsmedlem Christopher Trung Paulsen (V), der står bag initiativet, skriver i en meddelelse til avisen, at der især er brug for personer, der kan hjælpe i matematik, ligesom der også søges folk, der har erfaring med CD-ORD eller AppWriter - i tilfælde af at børnene er ordblinde.

Alle skal få hjælp

Målet er, at alle børn skal kunne få hjælp til lektier.

- For nogle kan det bare være rart at lave lektier i nogle rammer, hvor ens søskende ikke risikerer at forstyrre. For nogle andre kan det skyldes, at de lige er kommet til landet, og at forældrene har svært ved at hjælpe dem med lektierne i de højere klassetrin. For andre er det måske fordi der ikke er råd til at hyre en privat lektiehjælper. Der kan være mange forskellige årsager. Men vi er der, og vi spørger ikke ind til årsagen bag, siger Christopher Trung Paulsen og uddyber, at lektiecaféen også er tiltænkt som et hyggeligt og socialt rum. Derfor kan man komme, når det passer, og man behøver ikke nødvendigvis have lektier for.

Har man lyst til at melde sig som lektiehjælper, kan man kontakte »Sammen om Slagelse« eller Christopher Trung Paulsen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk