13. august 2020
Lastbilerne skal væk fra Næstvedvej i Skælskør med henblik på at gøre vejen til en mere sikker skolevej. Arkivfoto
Lastbilerne skal væk fra Næstvedvej i Skælskør med henblik på at gøre vejen til en mere sikker skolevej. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lastbiler formenes adgang til skolevej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lastbiler formenes adgang til skolevej
Slagelse - 15. januar 2020 kl. 11:07
Af Solveig Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lastbiler både fylder og larmer, og ifølge byrådsmedlem Henrik Brodersen (DF) både fylder og larmer de også for meget på Næstvedvej i Skælskør. Særligt fordi Næstvedvej også er hjemsted for Eggeslevmagle Skole, hvor over 500 elever har deres daglige gang.

- Det har længe været et ønske fra skolens side at få en mere sikker skolevej, siger Henrik Brodersen, der er medlem af både byråd og erhvervs og teknikudvalget i Slagelse Kommune.

På det seneste møde i erhvervs- og teknikudvalget diskuterede han sammen med de øvrige medlemmer af udvalget cykelstier ved skoleveje og i den henseende mest og bedst valuta for pengene.

Både etablering af cykelstier i tilknytning til Stillinge Skole, Marievangsskolen i Slagelse og Eggeslevmagle Skole i Skælskør er indtil videre i spil til de omkring 10 millioner kroner, som der er til politisk rådighed.

Penge, der langt fra rækker til at opfylde alles ønsker om en mere trafiksikker skolevej.

- På den her måde kan vi slå to fluer med et smæk, siger Henrik Brodersen, der gerne bakker op om en prioritering af en mere trafiksikker skolevej til Stillinge Skole mod, at lastbiler skal formenes adgang til Næstvedvej i Skælskør.

- Ved at få lastbilerne væk fra Næstvedvej, bliver vejen også med det samme mere sikker, siger Henrik Brodersen, der alene tænker på de lastbiler, der ikke har ærinder på Næstvedvej, og som derfor ikke behøver at køre den vej - for eksempel for at komme til Harboes Bryggeri.

- Det skal simpelthen være forbudt at køre ad Næstvedvej, og der skal være skiltning allerede ude ved rundkørslen ved Boeslunde, så der ikke er nogen undskyldning for at køre ind gennem byen, siger Henrik Brodersen, der håber, at et forbud mod lastbiltrafik snart er inden for rækkevidde.

Om forbuddet skal munde ud i etablering af chikaner på selve vejen eller lignende, så lastbilerne ikke kan køre på Næstvedvej, tør Henrik Brodersen endnu ikke lægge sig fast på.

- Der skal jo stadig være mulighed for at køre grus til indkørslen og plads til en flyttevogn og ikke mindst en brandbil , understreger Henrik Brodersen, der nu på udvalgets vegne har spillet bolden tilbage til forvaltningen, der skal se nærmere på mulighederne for at forbyde lastbiler på Næstvedvej.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk