24. juli 2019
Østeuropæiske tricktyve finder tilsyneladende ofre i flere politikredse. Senest her på Valbygårdsvej i Slagelse.
Østeuropæiske tricktyve finder tilsyneladende ofre i flere politikredse. Senest her på Valbygårdsvej i Slagelse.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Langfingrede kunder på rov i flere butikker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Langfingrede kunder på rov i flere butikker
Slagelse - 14. marts 2019 kl. 06:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 73-årig kvinde fra Høng anmeldte mandag klokken 14.19, at hun havde været ude for et tricktyveri i Rema 1000 på Valbygårdsvej i Slagelse. Og efter sigende er det ikke kun hende, der har været offer for en række - formentlig - østeuropæiske typer.

Det har flere kunder i regi af Rema 1000, fortæller købmand Lasse Byrde, der står for forretningen på netop Valbygårdsvej.

Han er i tæt dialog med flere kollegaer, der i andre kredse end Sydsjællands og Lolland-Falster Politis oplever stigende problemer med østeuropæiske, tyvagtige typer, der snyder sagesløse kunder.

- De tømmer vores butikker, og hvis ikke politiet får fat i dem næsten med det samme, så er de videre til en anden butik og måske også en anden kreds, siger købmanden, som deler erfaring med ligesindede fra såvel Svinninge som Kalundborg og Gørlev, der ligeledes har haft ubudne gæster indenfor.

I den 73-årige kvindes tilfælde var fremgangsmåden forleden, at kunden, der stadig efterlyses, havde afluret hendes pinkode et andet sted i byen. Derefter er vedkommende fulgt efter kvinden, gået ind i Rema 1000, hvor den langfingrede herre belejligt nok har tabt nogle varer på gulvet, som den behjælpelige kvinde dernæst hjalp ham med at få samlet op.

Imens er hendes hævekort og personlige papirer blevet hugget fra hendes taske.

Afledningsmanøvren synes velovervejet og indøvet, mener Lasse Byrde, der godt tør konstatere, at der er tale om erfarne personer, der tilsyneladende ikke laver andet end at snyde og stjæle.

Ifølge politiet er kunden fra forleden - en mand i alderen 45 til 50 år - der enten stjal eller fik hjælp til det af en medsammensvoren, stadig på fri fod.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk