25. oktober 2021
Simone Egeriis sang i anledning af jubilæet.
gallery icon

Se billedserie

Simone Egeriis sang i anledning af jubilæet.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturnatten fejrede 25-års jubilæum - se billederne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kulturnatten fejrede 25-års jubilæum - se billederne

Jubilæumsdagen oprandt i går for kulturnatten Sct. Michaels Nat, da den 25 i rækken blev afviklet. Efter en kort pause sidste år grundet coronapandemiens indtog, syntes byen at summe endnu mere af liv, hvor flere tusinde var mødt op for igen at mærke den velkendte stemning, som kulturnatten i Slagelse byder på.

Slagelse - 25. september 2021 kl. 08:00

Et truende gråvejr vejer over Slagelse bymidte, mens den varme, sødlige duft af brændte mandler og popcorn lægger sig som en tung hinde i luften over de fremmødte på Nytorv. I en stille stund lader det til, at de grå skyer letter og regnen fortryder. Imens træder den lokale sangerinde, Simone Egeriis, der tidligere har deltaget i Dansk Melodi Grand Prix i 2010, op på scenen. Til tonerne af Etta James' klassiker »At Last« synger hun kulturnatten velkommen, og minder os om, at vi endelig kan være sammen igen.

Tiltrængt arrangement

Kulturnatten kan i år fejrer, at nummer 25 i rækken bliver afholdt med koncerter, udstillinger og fysisk samvær. Det sker efter et års pause grundet coronapandemien.

To af de fremmødte til kulturnattens jubilæum var tilflytterne Rasmus Gerløv og hans kæreste Signe Ingvordsen. Kulturnatten er for dem en oplagt mulighed for at dyrke butikkernes længere åbningstider. Men samtidig en vigtig påmindelse om det sociale liv, der er blevet klemt under pandemiens restriktioner og afstandskrav.

- Vi er ude og ose. Der er jo en masse gode tilbud at komme efter, forklarer Signe Ingvordsen.

- Og så er det bare en god måde endelig at komme ud blandt mennesker igen og opleve noget liv. Det er tiltrængt, tilføjer Rasmus Gerløv.

Et hav af oplevelser

Årets kulturnat bød på en bred palette af oplevelser - både for store og små. Blandt andet inviterede Bioinsect indenfor hos Danske Bank på Nytorv til nordisk tapas, hvor den stod på melormeknækbrød.

Fra Springvandet på bankens bagside sang koret fra Nørrevangskirkens 50 medlemmer torvet op. Og blandt blå blink og udrykningskøretøjer havde Slagelse Brandstation udstillet vognparken til glæde for de mange fremmødte. Ved Jyske Bank på Gammeltorv signerede den danske racerkører Jason Watt lodsedler for de mange fartinteresserede. De havde nemlig mulighed for at blive vinderen af en tur i en Ferrari F8 Tributo.

Kulturnatten er tilrettelagt af foreningen Sct. Michaels Nat, som er en sammenslutning af kultur -og erhvervslivet i Slagelse by.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk