27. september 2020
Kulturminister Joy Mogensen (S) tilbragte to en halv time på Skovsgaard Mølle og Bagerimuseum. Hun vil nu følge, hvordan det går med renoveringsprojektet og med at søge penge i Kulturarvstyrelsen. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Kulturminister Joy Mogensen (S) tilbragte to en halv time på Skovsgaard Mølle og Bagerimuseum. Hun vil nu følge, hvordan det går med renoveringsprojektet og med at søge penge i Kulturarvstyrelsen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturminister: - Vigtigt at redde mølle i tide

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturminister: - Vigtigt at redde mølle i tide

Kulturminister Joy Mogensen vil følge sag om videre renovering af Skovsgaard Mølle efter besøg.

Slagelse - 16. september 2020 kl. 13:45
Af Arne Svendsen

Det står skidt til med Skovsgaard Mølle for tiden, hvor huller i taget truer med at få møllen til at gå endnu mere i forfald. Et besøg af kulturminister Joy Mogensen (S) i weekenden har dog givet nyt håb om at få gang i renoveringsplaner.

- Jeg har da et håb om, at vi i første omgang kan få skaffet de 150.000 kroner, som der skal til for at få tætnet hullerne i møllens top, hvor spåner sat op tilbage i 1940-erne er forsvundet. Samt at ministeren også kan skubbe på videre fremad til de øvrige etaper, siger formand Jørgen Hermansen.

Formanden sender ansøgningen i denne uge til alle parter. Først og fremmest Kulturarvstyrelsen men også Slagelse Kommune.

- Møllen er nu i en så sørgelig stand, at dette er sidste udkald for den fredede mølle, siger Thorben Pedersen, der er medlem af møllebestyrelsen og tidligere S-medlem af kommunalbestyrelsen i den tidligere Hashøj Kommune.

Han deltog i mødet med kulturministeren sammen med direktør Jens Müller fra Destination Sjælland (som Joy Mogensen i en årrække i øvrigt dannede par med), Søren Grejsen Nielsen fra Socialdemokratiet i Slagelse (hvor Joy Mogensen jo er folketingskandidat) og Jørgen Hermansen.

Ansøgning blev for gammel

Man startede med et med et oplæg fra Jørgen Hermansen, der også viste ministeren rundt.

Problemet for møllen er, at en ellers påbegyndt renovering er gået i stå.

Den murede underdel er ordnet, og det samme er den såkaldte omgang. Men en ansøgning om penge til etape tre, omkring 775.000 kroner, der blandt andet omhandler nye beklædning med spåner, er ikke rigtig kommet videre hos Kulturarvstyrelsen.

Nu er ansøgningen så blevet for gammel, og der må søges igen.

- Men denne gang vil Joy Mogensen følge sagen om tilladelse til at komme i gang. Hun påpegede, at det var vigtigt, at det skete hurtigt, hvis møllen skulle reddes fra total forfald, fortæller Thorben Pedersen.

Minister kan skubbe på

Han oplyser, at kulturministeren ikke kan yde økonomisk støtte.

- Men man kan anke en afgørelse til hende, og hun kan således gå ind og sætte skub i sagen, hvis vi ikke får en fornuftig godkendelse. Dejligt at der endelig er kommet en, som har villet afse tid til os og fortælle om vore muligheder, siger Thorben Pedersen.

Han oplyser, at også Jens Müller var villig til at støtte, så megen han nu kunne, og samme melding kom fra Søren G. Nielsen.

Sådan er plan

Projektet går i sin helhed ud på at få renoveret møllen og gjort den til et arbejdende museum. Her opfordrede kulturministeren til at følge den allerede lagte plan.

De første to etaper med den murede underdel og omgangen har beløbet sig til godt 900.000 kroner. Selve renovering af krop, kvister og døre er som nævnt sat til 775.000 kroner, mens møllehatten vil koste omkring 700.000 kroner at få renoveret og sat på plads.

Senere skal der så søges penge til nye vinger, selve møllens maskineri og indretning til arbejdende museum med diverse tilbagevendende aktiviteter.

Samlet pris er fastsat til godt seks millioner kroner plus moms.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk