28. oktober 2020
Fem gange om ugen tilbereder Christina Holme Larsen mad til private, der har svært ved at tilberede varme måltider selv. Det sker under »Corona madklubben«, som hun oprettede efter at have mistet sit arbejde hele to gange på grund af coronakrisen.
Fem gange om ugen tilbereder Christina Holme Larsen mad til private, der har svært ved at tilberede varme måltider selv. Det sker under »Corona madklubben«, som hun oprettede efter at have mistet sit arbejde hele to gange på grund af coronakrisen.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krisen kostede Christina kokke-jobbet: Nu står hun bag særlig corona-madklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krisen kostede Christina kokke-jobbet: Nu står hun bag særlig corona-madklub

To gange er Christina Holme Larsen blevet afskediget fra sit job som kok grundet coronakrisen. Nu leverer hun mad ud af huset fra sit eget køkken. Som hjælp for sig selv og andre.

Slagelse - 22. september 2020 kl. 12:34
Af Fleur Sativa

Hvis man mister sit arbejde, har man i grove træk to muligheder: At vente på, at en ny jobmulighed opstår. Eller træde ud af sin venteposition og skabe muligheden selv.

Christina Holme Larsen fra Slagelse har valgt det sidste.

Siden coronakrisen kostede hende jobbet som kok hele to gange, laver hun i dag mad fra eget køkken og tilbyder måltider ud af huset til alt lige fra børnefamilier, til ensomme ældre.

- Faktisk er der også unge mennesker, der bruger sig af muligheden. Det kan være, at de ikke lige synes, at det der med at spise varieret varm mad er så nemt, fortæller Christina Holme Larsen, der sælger aftensmadsmåltider pakket i engangsemballage til mellem 25 og 50 kroner per portion.

Hjælper unge som ældre

Med andre ord er »Corona madklubben«, som Christina Holme Larsen har døbt sit koncept, ikke noget, som hun bliver rig af. I hvert fald ikke i kroner og ører.

Men det er ifølge den uddannede kok, der tidligere har arbejdet som selvstændig, heller ikke formålet.

I stedet giver madklubben hende »noget at stå op til«, forklarer hun.

Artiklen forsætter efter billedet...

Anders Ole Olsen

Christina Holme Larsen bliver langt fra rig af sit koncept, men det giver hende noget at stå op til, forklarer hun. Og det er ifølge den uddannede kok langt vigtigere end pengene. Foto: Anders Ole Olsen


- Og når jeg så ser alle de her kommentarer, som folk skriver på Facebook-gruppen (Corona madklubben, red.), så bliver jeg bare vildt glad. Fordi jeg også gør en forskel for andre, forklarer Christina Holme Larsen og peger på, at for eksempel flere ældre benytter hendes service, hvis de ikke tør gå ned for at handle af frygt for smitte med coronavirus.

- Så er der for eksempel en datter, der skriver: »Du har lige reddet min fars dag, fordi han endelig kan få noget varm, hjemmelavet mad igen«, beretter hun.

- Det er faktisk ret simpelt

For hver mandag til fredag har Christina Holme Larsen sammensat en menu, hvor der ofte er mulighed for tilkøb af dessert om fredagen.

Herefter kan interesserede bestille på dagen inden klokken 11.00, hvorefter den bestilte mad kan afhentes mellem klokken 16.30 og 18.00 fra hendes bopæl på Løvegade i Slagelse.

"I disse coronatider er der selvfølgelig sat ind med ekstra afspritning og rengøring"
- Christina Holm Larsen, Corona madklubben

- Det er faktisk ret simpelt: Folk skriver, hvad de vil have, så handler jeg ind til det og laver maden for dem. Og dem, der ikke tør komme ind i mit hjem på grund af corona, de får udlevering gennem vinduet, forklarer Christina Holme Larsen, der samtidig gør meget ud af at have styr på hygiejnen.

I kraft af sin uddannelse og tidligere joberfaring i et køkken ved hun, hvordan forholdene skal være.

- Og i disse coronatider er der selvfølgelig sat ind med ekstra afspritning og rengøring, fastslår Christina Holme Larsen, der også ifører sig mundbind, når den varme mad skal udleveres.

Vigtigt at gøre noget

Konceptet vil hun køre med, så længe hun er arbejdsløs, forklarer hun. For »sidde stille kan hun ikke«:

- Jeg er ikke typen, der kan sidde med hænderne i skødet. Mit liv har ikke været nemt, men jeg er ikke typen, der ser mig selv som et offer, fortæller Christina Holme Larsen, der er vokset op i en familie med det, hun selv kalder »trange kår«.

Noget, der har lært hende en vigtig livslektie og som kommer til udtryk i den nyoprettede corona-madklub:

- Den eneste måde, som man kan komme ud af ting, der er svære, det er ved at handle på dem og komme videre, slår Christina Holme Larsen fast og uddyber:

- Derfor er det vigtigt for mig altid at gøre noget. Og så elsker jeg at gøre en forskel for folk. Også selv om det kan lyde som en kliché

Anders Ole Olsen

Interesserede kan bestille et varmt måltid på dagen inden klokken 11.00, hvorefter den bestilte mad kan afhentes mellem klokken 16.30 og 18.00 fra Christina Holme Larsens bopæl på Løvegade i Slagelse. Foto: Anders Ole Olsen


Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk