16. august 2018
Bagerkompagniet og dermed selskabet bag, MBC+T Engros, er nu gået konkurs. DSB står for lejemålet på Slagelse Station, som nu skal lejes ud på ny. Foto: Carsten Lysdal
Bagerkompagniet og dermed selskabet bag, MBC+T Engros, er nu gået konkurs. DSB står for lejemålet på Slagelse Station, som nu skal lejes ud på ny. Foto: Carsten Lysdal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kortvarigt bagereventyr nu endeligt afsluttet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kortvarigt bagereventyr nu endeligt afsluttet
Opdateret 19. juli 2018 kl. 09:00
Slagelse - 19. juli 2018 kl. 06:10
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

40 medarbejdere modtog for nylig en fyreseddel, da Bagerkompagniet lukkede sine bagerbutikker i Slagelse, Marielyst, Glumsø og Nykøbing Falster.

arrow Læs også: Brormand fører bagerdrøm videre

Dermed var det ganske kortvarige bager-eventyr slut for selskabet bag, MBC+T Engros, der ved årsskiftet overtog konkursramte Dan Mejsners forretninger og samtidig åbnede nyt på eksempelvis Slagelse Station i midten af maj.

Selskabet blev forleden erklæret konkurs formelt efter medarbejderbegæring, og nu venter en tid, hvor kurator Anders Bendtsen, Lind Advokataktieselskab, skal forsøge at finde eventuelle midler til betaling af kreditorer, som måtte have noget i klemme.

- Jeg er ikke helt klar på, hvad der sker fremadrettet. Der kommer en kurator, der skal se, om der er noget at komme efter, siger selskabets direktør, Carsten Forsberg, der ikke har set en anden udvej end konkursen, som nu er endelig.

- Der har været alt for store omkostninger og bump på vejen. Det kunne ikke lade sig gøre at få det til at fungere. Når produktionen rammes, går det også ud over kvaliteten og omsætningen. Det er klart, siger direktøren.

Efter alt at dømme bliver det ikke svært at behandle konkurssagen. Der er nemlig ingen penge i selskabet, som forsøgte, men også kuldsejlede i bestræbelserne på at drive bagerforretninger.

Sagen med forgængeren Dan Mejsner, hvis bror, Thor Mejsner, nu har meldt sig på banen og agter at puste liv i forretningerne i Priorgade i Slagelse, på Enighedsvej i Nykøbing Falster og på Marielyst Torv, kan dog få betydning for, hvornår det endelige punktum sættes.

- Der er ingen tvivl om, at kuratoren i Dan Mejsners sag har en vis interesse i vores konkurs, udtaler direktøren efter de seneste uger og måneders skriverier om netop Dan Mejsner, der i januar måtte kaste håndklædet i ringen grundet personlig konkurs.

Han har flere gange ytret, at han er blevet snydt af MBC+T Engros, hvilket selskabet dog afviser.

arrow Bagerkonkurs synes uundgåelig
30. juni 2018 kl. 07:00 Opdateret: kl. 16:21
arrow Samtlige 40 medarbejdere fyres
23. juni 2018 kl. 06:10 Opdateret: kl. 08:19
arrow Krav for millioner truer selskab bag bagerbutikker
19. juni 2018 kl. 08:00 Opdateret: kl. 07:20

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk