18. juni 2019
I 5. A var det lærer Foad Jniah, der svarede på spørgsmål.
gallery icon

Se billedserie

I 5. A var det lærer Foad Jniah, der svarede på spørgsmål.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Koreanere på skole-visit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Koreanere på skole-visit
Slagelse - 19. januar 2019 kl. 10:17
Af Per Vagnsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var nogle flittige gæster, der besøgte Nymarkskolen i Slagelse. De 48 skoleledere og lærerstuderende fra Sydkorea tog masser af notater, fotograferede og spurgte til det danske skolesystem.

Sydkoreanerne er meget interesserede i det danske uddannelsesystem, og det skyldes ikke mindst journalisten Yeonho Oh, som er personlig ven med med Gerlev Idrætshøjskoles nu forhenværende forstander, Finn Berggren. Da Yeonho Oh hørte Danmark omtalt som »Verdens lykkeligste land«, satte han sig for at undersøge det nærmere, og han har skrevet to bøger om os.

Den sydkoreanske journalist var dog især optaget af filosofien bag de frie skoler og uddannelsessystemet, og sidste år blev han som den første udlænding tildelt den danske Grundtvig Pris.

Yeonho Oh har besøgt utallige danske efterskoler og højskoler. Det har ført til grundlæggelsen af den første efterskole i hans hjemland og det var ham, der i samarbejde med Finn Berggren havde tilrettelagt det aktuelle besøg i Slagelse.

På Nymarkskolen fortalte skoleleder René Nielsen og viceskoleleder Susanne Meyerhoff om det danske skolesystem og om deres skole med mottoet »Indsigt giver udsigt«, hvor idrætten spiller en væsentlig rolle, fordi både hovedet og kroppen skal holdes i gang.

Susanne Meyerhoff, der er tidligere OL-deltager i skydning, berettede også om mulighederne for at kombinere skolegang med elitesport, og så blev de mange gæster i hold vist rundt og kunne tale med både lærere og elever.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk