28. juli 2021
Frem til 15. august kan man i Havnegrillen deltage i den landsdækkende konkrurrence om at spise flest hotdog på 15 minutter.
gallery icon

Se billedserie

Frem til 15. august kan man i Havnegrillen deltage i den landsdækkende konkrurrence om at spise flest hotdog på 15 minutter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konkurrence: Spiser du fire hotdog har du »tjent« penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konkurrence: Spiser du fire hotdog har du »tjent« penge

Havnegrillen er med i årets konkurrence om at spise flest hotdog på 15 minutter. Indehaver Henrich Falk Larsen blev ringet op af Steff Houlberg.

Slagelse - 18. juli 2021 kl. 07:34
Af Helge Wedel

Spiser du fire hotdog af 29 kroner stykket, så kan man sige, at du har tjent penge i forhold til de 100 kroner, det koster at deltage i den landsdækkende konkurrence om at spise flest hotdog på 15 minutter.

Udregningen kommer fra den 49-årige indehaver af Havnegrillen på Caspar Brands Plads i Korsør Heinrich Falk Larsen.

Havnegrillen er et af de syv steder på Sjælland, hvor der skal kåres en lokal hotdog-vinder, der, hvis nok hotdog spist, også går videre til den landsdækkende finale med 20.000 kroner til vinderen. Lokalt vinder personen med flest spiste hotdog en miniferie.

- Jeg blev ringet op af Steff Houlberg med tilbud om at være med, så jeg har ikke prøvet det før, siger Heinrich Falk Larsen.

I Havnegrillen er opstillet scoreboard, så alle løbende kan følge med i den lokale konkurrencen, der løber frem til den 15. august.

Godt formål

Hverken Steff Houlberg eller de deltagende pølsevogne og grillbarer tjener på hurtigspisningen, da alle penge ubeskåret går til Fonden Børnenes Kontor i Aalborg. Det samme gør al omsætning fra de deltagende pølsevogne på finaledagen, der er den 3. september i netop Aalborg, hvor de ti med flest spiste hotdog fra hele landet mødes.

Pølser klippes til

Konkurrencereglerne foreskriver, at der skal være tale om en ristet hotdog med minimum to striber af ketchup, sennep, eller remoulade og minimum en slags løg.

- Vi bruger 70 gram pølser, men i finalen bliver pølserne klippet, så de passer til længden af et hotdogbrød, siger Heinrich Falk Larsen. Han har hørt om en deltager, der også bad om agurkesalat, fordi det gjorde det nemmere at synke de mange hotdog. Det er valgfrit, hvad der drikkes til konkurrencen.

Ingen opkast

Blandt de lidt mindre delikate regler er, at deltagerne ryger ud af konkurrencen ved opkast, hvis det sker inden for de 15 minutter, der må spises i - hvad der sker efterfølgende, har ingen indflydelse på resultatet.

2020-udgaven af DM i Hotdogspisning blev aflyst på grund af corona. Seneste vinder i 2019 blev Mikael Berg Larsen fra Vejle, der spiste 27 hotdogs på et kvarter. Rekorden indehaves fortsat af Ruben Mikkelsen, der i 2016 nåede hele 42 hotdogs.

Efter corona

Heinrich Falk Larsen har haft Havnegrillen i snart tre år, hvoraf den holdt lukket som følge af corona i næsten et år.

- Jeg vil sige, at vi nu er tilbage som før corona, og det er dejligt, siger Heinrich Falk Larsen, der også har virksomheden Flisexperten ApS.

Konkurrencen kan følges på www.dmihotdogspisning.dk

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk