

Se billedserie
Hvis ikke corona-restriktionerne forlænges, er Kunsthal Kongegaarden som bebudet klar med at vise eksperimenterende og kontekstuel samtidskunst fra den 19. januar, hvor der blandt andet vises vind på dåse og 3D- printede buster.
Den ene udstilling er Steen Rasmussens »No Borders«, der blandt andet viser dåser med indsamlet vind fra verden, Korsør og Halsskov.
Steen Rasmussen (f. 1954) har i mange ar arbejdet med at skabe borgerinvolverende og politisk-kritiske kunstprojekter i såvel danske udkantsområder som i globale brændpunkter. Han har gennem tyve år bl.a. indsamlet vind i hele verden. I Kongegaardshaven dokumenterer en række store bannere vindindsamlinger i Palæstina, Israel, Kina, Tibet, Serbien, Sarajevo, Korsør ved Korsør Fæstning og på Halsskov ved den gamle banegårdsbygning.
Indendøre er der række skulpturelle værker, dåser med vind samt en interaktiv, labyrintisk ruminstallation, som giver et godt indblik i Steen Rasmussens mange ars arbejde med grafik i et udvidet, tredimensionelt felt.
Udstillingens titel »No Borders« refererer bade til den rumlige grafikoplevelse og den tvetydige, grænseløse vind, der metaforisk er positiv, men aktuelt med pandemier og forurening også er temmelig problematisk.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond og Slagelse Kommune, som også har støttet den anden udstilling med titlen »De Uønskede« af Morten Modin.
Det er en stedspecifik soloudstilling med skulpturelle installationer og 3Dprintede objekter, der skaber subtile bindeled mellem Kongegaardens historiske rammer med den store samling af værker af Harald Isenstein og aktuelle præsentationer af samtidskunst.
Der eksisterer ingen buster af hverken Dronning Caroline Mathilde (1751-75) eller Friedrich Struensee (1737-72), men inspireret af malerier og tegninger har den talentfulde billedkunstner Morten Modin (f. 1981) skabt en række 3D-printede, farverige buster, der både perspektiverer de to uønskede »oprøreres« overnatning i Kongeværelset og Harald Isensteins klassiske buster formet i hænderne. Mens andre kunstnere aktuelt ødelægger historiske buster, skaber Morten Modin dem.
Ved brug af både egne og Isensteins værker vil Morten Modin tilmed skabe en stedspecifik totalinstallation for at synliggøre nye sider af den tyske kunstners omfattende praksis.
Begge udstillinger kan ses frem til og med søndag den 14 marts.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her