19. oktober 2021
Slagelse Kommune vil ansætte en udviklingskonsulent. - Vi er jo allerede en ret stor studieby med over 8.000 studerende. Det bringer en masse liv og udvikling i byen, og det vil vi gerne styrke, siger Mette Aagaard, udviklingschef i Slagelse Kommune.
Slagelse Kommune vil ansætte en udviklingskonsulent. - Vi er jo allerede en ret stor studieby med over 8.000 studerende. Det bringer en masse liv og udvikling i byen, og det vil vi gerne styrke, siger Mette Aagaard, udviklingschef i Slagelse Kommune.
Foto: Søren Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune vil ansætte ny konsulent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kommune vil ansætte ny konsulent

Slagelse skal styrkes yderligere som studieby, og det skal blandt andet ske gennem en indsats fra en ny udviklingskonsulent, som Slagelse Kommune vil ansætte.

Slagelse - 28. september 2021 kl. 18:44
Af Anna Gudmann Hansen

Der er cirka 8.000 studerende i Slagelse ifølge Slagelse Kommunes egen hjemmeside og udviklingschef Mette Aagaard.

De studerende skal have en god studietid i Slagelse, og så skal de helst fastholdes i kommunen. Den indsats skal styrkes, og det skal ske ved hjælp fra en ny udviklingskonsulent.

Slagelse Kommune har nemlig opslået en stilling, hvor der eftersøges en ny udviklingskonsulent, som skal forsætte udviklingen af Slagelse som studieby.

Være brobygger

- Vi er jo allerede en ret stor studieby med over 8.000 studerende. Det bringer en masse liv og udvikling i byen, og det vil vi gerne styrke, siger Mette Aagaard, udviklingschef i Slagelse Kommune.

Konsulenten skal blandt andet koordinere større events, eksempelvis »Studystart« i begyndelsen af studieåret, sikre sammenhængen mellem det nye campusområde ved Slagelse Station og resten af byen, og desuden sørge for en god dialog mellem uddannelsessteder, erhvervsvirksomheder, kulturlivet og kommunen.

- Det er simpelthen at være brobygger mellem alle dem, der har et ønske om at Slagelse som uddannelsesby står endnu stærkere, siger Mette Aagaard.

År på bagen og interesse for studieliv

På spørgsmålet om, hvilken profil, Mette Aagaard ser i stillingen, svarer hun:

- Jeg drømmer om en, der har nogle år på bagen, men som interesserer sig for studieliv, som er udadvendt, relationsskabende, og som har et blik for potentialer og udvikling, siger hun.

I stillingsopslaget står det, at Slagelse Kommune tidligere har haft en projektansat bylivskoordinator til at varetage opgaver omkring udvikling af Slagelse som studieby, men den nye stilling er en fastansættelse.

Uddannelsesstederne Zealand, Absalon og SDU er med i ansættelsesudvalget.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk